Nyt system sikrer hurtigere ambulancer ved livstruende situationer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Flere af de mest akutte ambulancer bliver nu sendt ud med hjælp fra et automatisk system, der sikrer, at de når frem hurtigere.

Systemet, der hedder Logis, sender automatisk de fleste af de såkaldte a-kørsler ud.

A-kørsler er dem, hvor der er tale om potentielt livstruende situationer, og hvor ambulancen derfor skal være fremme hurtigst muligt.

Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

Konkret overvåger systemet hele regionen og sender på under ét sekund den nærmest egnede transport afsted.

Læs også: Ny forskning: Fedtets placering kan påvirke hjernens aldring

Ifølge formand for Sundhedsudvalget Jacob Rosenberg (C) er det afgørende at have et vedvarende fokus på, hvor man kan optimere.

“Selvom vores ambulancer i forvejen når rigtig hurtigt frem til borgeren, er det vigtigt for os hele tiden at se på, om vi kan gøre nogle processer hurtigere og nemmere, og derfor er det rigtig positivt, at systemet kan bidrage til at nedbringe ventetiden”, siger han.

Fra politisk side er der sat et mål om, at 93% af a-kørslerne skal være fremme hos patienten indenfor 15 minutter.

Ser man overordnet på regionen, opfylder 98,7 procent af alle a-kørslerne dét mål.

Læs også: Disse hospitaler har flest influenzaindlæggelser denne vinter

LÆS OGSÅ: Så mange udrykninger har nytåret bragt med sig

Godt for både borgere og medarbejdere

Også hos Region Hovedstadens Akutberedskab glæder man sig over, at systemet har vist gode resultater.

Det gavner nemlig både patienterne og de ansatte.

“Vi sparer tid i forhold til manuelt at skulle sende alle transporterne ud. Når det skal gå hurtigt, er det en stor hjælp for vores medarbejdere, at systemet overtager nogle af opgaverne”, siger Anja Erikson, der er chef for AMK Vagtcentralen, der omfatter 1-1-2 og disponering af ambulancerne.

Derfor undersøger man i Akutberedskabet nu muligheden for at brede systemet ud, så andre former for opgaver også kan blive sendt automatisk.

Læs også: Nyt studie viser markant stigning i psykosediagnoser blandt unge

Det betyder dog ikke, at medarbejderne bliver overflødige.

“Som med så meget andet teknologi, er der situationer, en computer ikke kan gennemskue, og hvor det kræver, at der er et menneske bag. Derfor er det godt, at vi har et miks, så vi hele tiden kan optimere situationerne, både for borgerne og for de ansatte”, siger Akutberedskabets direktør, Thomas Reimann.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Så mange har været i digital kontakt med lægen i 2024

Læs også: Nyt studie peger på, at søvnmangel ændrer hjernens struktur

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Over hver tiende opkald til Lægevagten er unødvendige

Læs også: Forskere finder tidlige biologiske spor af Parkinsons i blodet

Andre Artikler

Forskere undersøger ibuprofens mulige betydning for kræftrisiko

Et velkendt smertestillende middel vækker ny interesse blandt forskere, der undersøger dets mulige betydning for kræftudvikling.

Så meget D-vitamin anbefaler eksperterne – og hvornår det kan blive et problem

D-vitamin er for mange et fast dagligt tilskud, især i vintermånederne. Nu advarer sundhedsmyndigheder mod, at for høje doser kan være skadelige.

Fækal transplantation kan forbedre effekten af immunterapi mod kræft

Ny forskning tyder på, at tarmbakterier kan gøre immunterapi mere effektiv mod kræft.

Ny forskning: Fedtets placering kan påvirke hjernens aldring

Ny forskning viser, at skjulte fedtdepoter kan have betydning for hjernens sundhed.

Forskere undersøger ibuprofens mulige betydning for kræftrisiko

Et velkendt smertestillende middel vækker ny interesse blandt forskere, der undersøger dets mulige betydning for kræftudvikling.

Så meget D-vitamin anbefaler eksperterne – og hvornår det kan blive et problem

D-vitamin er for mange et fast dagligt tilskud, især i vintermånederne. Nu advarer sundhedsmyndigheder mod, at for høje doser kan være skadelige.

Fækal transplantation kan forbedre effekten af immunterapi mod kræft

Ny forskning tyder på, at tarmbakterier kan gøre immunterapi mere effektiv mod kræft.