Ny national strategi: Sådan vil Danmark håndtere fremtidige epidemier

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tæt samarbejde og tydelig ansvarsfordeling er hovedelementer i en ny national strategi for håndtering af fremtidige epidemier.

Når der er alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark, skal der være en national strategi for, hvordan vi bedst kommer gennem dem.

Den kommer Sundhedsstyrelsen med nu i form af en bred strategi, der kan favne mange forskellige sygdomsudbrud.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Strategiens mål

Strategien indeholder en plan for, hvem der er ansvarlig for hvad, når der er et sygdomsudbrud, og hvor der kan være afhængigheder mellem forskellige myndigheders arbejde.

Læs også: Solgte kropsdele fra donerede lig – nu må Harvard betale

Den beskriver også centrale principper for håndtering af sygdomsudbrud.

Det er for eksempel principper om, at tiltag for at hindre smittespredning skal stå i rimeligt forhold til risikoen, og at det er vigtigt med hurtig, koordineret og målrettet kommunikation til befolkningen og sundhedsvæsenet.

“Vi ved fra andre sygdomsudbrud, at det er vigtigt, at myndigheder og sundhedsvæsen mødes så hurtigt som muligt, så vi i fællesskab kan få sat gang i tiltag, der kan forebygge, at smitten breder sig. Vi har lært rigtig meget af covid-19, eksempelvis at der under et udbrud kommer et kæmpe behov for information og koordination imellem aktørerne”,fortæller enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe og fortsætter:

“Erfaringer viste også, at regioner og kommuner var gode til at omstille sig og til at håndtere de syge, så strategien er ikke en samlet plan for, hvad alle skal gøre ned i detaljen, men en plan for, hvordan vi i fællesskab håndterer og koordinerer arbejdet”.

Læs også: Studie af mere end 30.000 familier: Forældres gener kan påvirke børn uden at blive arvet

LÆS OGSÅ: CEPOS: Sundhedsreformen kan skabe konflikt

Covid-19 pandemien viste, at man som myndighed skal sætte ind med forebyggende indsatser hurtigt, og at der skal tages kontakt til en meget bred vifte af aktører for at komme på forkant med udviklingen.

Strategien beskriver de pejlemærker og hensyn, som myndighederne arbejder efter, og at disse skal afvejes.

Man skal eksempelvis tage hensyn til, hvor alvorlig eller smitsom sygdommen er, men også til om tiltag har negative langsigtede konsekvenser eller særligt påvirker udsatte grupper.

Læs også: Sådan får du en bedre dag ifølge forskningen

Strategien beskriver også, at civilsamfund, patientorganisationer og eksperter indenfor forskellige områder skal inddrages i vurderingen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Ventetiden på behandling er nu tilbage på niveauet som før Corona

LÆS OGSÅ: 7 nuancer af snot: Det siger farven om dit helbred

Læs også: Sover du med vinduet åbent? Det kan få uventede konsekvenser

Læs også: Forskere har testet verdens første AI-designede vaccine på mennesker - sådan gik det

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ondt i maven? Her er rådene, der kan hjælpe

Mavesmerter kan have mange forskellige årsager, og den bedste løsning afhænger af, hvad der udløser ubehaget. I mange...

Ny forskning kan gøre op med smertefuld kræftundersøgelse

Ny forskning tyder på, at nogle mænd i fremtiden kan slippe for en invasiv biopsi ved mistanke om prostatakræft.

Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen

Et britisk forskningsprojekt med deltagere fulgt gennem mere end 70 år peger på, at vedvarende økonomiske udfordringer kan...

Solgte kropsdele fra donerede lig – nu må Harvard betale

En tidligere medarbejders kriminelle handlinger har nu udløst et millionforlig for Harvard.

Ondt i maven? Her er rådene, der kan hjælpe

Mavesmerter kan have mange forskellige årsager, og den bedste løsning afhænger af, hvad der udløser ubehaget. I mange...

Ny forskning kan gøre op med smertefuld kræftundersøgelse

Ny forskning tyder på, at nogle mænd i fremtiden kan slippe for en invasiv biopsi ved mistanke om prostatakræft.

Ny forskning: Pengebekymringer kan sætte spor i hjernen

Et britisk forskningsprojekt med deltagere fulgt gennem mere end 70 år peger på, at vedvarende økonomiske udfordringer kan...