Ny national strategi: Sådan vil Danmark håndtere fremtidige epidemier

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tæt samarbejde og tydelig ansvarsfordeling er hovedelementer i en ny national strategi for håndtering af fremtidige epidemier.

Når der er alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark, skal der være en national strategi for, hvordan vi bedst kommer gennem dem.

Den kommer Sundhedsstyrelsen med nu i form af en bred strategi, der kan favne mange forskellige sygdomsudbrud.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Strategiens mål

Strategien indeholder en plan for, hvem der er ansvarlig for hvad, når der er et sygdomsudbrud, og hvor der kan være afhængigheder mellem forskellige myndigheders arbejde.

Læs også: Har du ADHD? Det sidder også i vejrtrækningen og kroppens tidsfornemmelse

Den beskriver også centrale principper for håndtering af sygdomsudbrud.

Det er for eksempel principper om, at tiltag for at hindre smittespredning skal stå i rimeligt forhold til risikoen, og at det er vigtigt med hurtig, koordineret og målrettet kommunikation til befolkningen og sundhedsvæsenet.

“Vi ved fra andre sygdomsudbrud, at det er vigtigt, at myndigheder og sundhedsvæsen mødes så hurtigt som muligt, så vi i fællesskab kan få sat gang i tiltag, der kan forebygge, at smitten breder sig. Vi har lært rigtig meget af covid-19, eksempelvis at der under et udbrud kommer et kæmpe behov for information og koordination imellem aktørerne”,fortæller enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Kirstine Moll Harboe og fortsætter:

“Erfaringer viste også, at regioner og kommuner var gode til at omstille sig og til at håndtere de syge, så strategien er ikke en samlet plan for, hvad alle skal gøre ned i detaljen, men en plan for, hvordan vi i fællesskab håndterer og koordinerer arbejdet”.

Læs også: Energidrikke koblet til 11 gange flere hjertestop: Og det rammer oftest de unge

LÆS OGSÅ: CEPOS: Sundhedsreformen kan skabe konflikt

Covid-19 pandemien viste, at man som myndighed skal sætte ind med forebyggende indsatser hurtigt, og at der skal tages kontakt til en meget bred vifte af aktører for at komme på forkant med udviklingen.

Strategien beskriver de pejlemærker og hensyn, som myndighederne arbejder efter, og at disse skal afvejes.

Man skal eksempelvis tage hensyn til, hvor alvorlig eller smitsom sygdommen er, men også til om tiltag har negative langsigtede konsekvenser eller særligt påvirker udsatte grupper.

Læs også: Uden en eneste pille: Personlig hjernestimulation bremsede Alzheimers tilbagegang med 44 procent

Strategien beskriver også, at civilsamfund, patientorganisationer og eksperter indenfor forskellige områder skal inddrages i vurderingen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

LÆS OGSÅ: Ventetiden på behandling er nu tilbage på niveauet som før Corona

LÆS OGSÅ: 7 nuancer af snot: Det siger farven om dit helbred

Læs også: Forskere finder mere plastik i hjerner fra personer med demens

Læs også: Forskere udvikler særligt tyggegummi: Fjerner op til 93 procent kræft

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

De fleste gik ud fra, at lugtesansen kom tilbage efter et par uger. Nu viser en ny opfølgning noget andet, og alderen spiller en større rolle end mange tror.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.

Forskere afslører: Så meget tager du på igen efter Ozempic

Nye data fra 45.000 voksne tegner et meget ujævnt billede af, hvor hurtigt vægten vender tilbage, når slankemedicinen sættes på pause.

Ny kortlægning: Over halvdelen har stadig problemer med lugtesansen fem år efter COVID

De fleste gik ud fra, at lugtesansen kom tilbage efter et par uger. Nu viser en ny opfølgning noget andet, og alderen spiller en større rolle end mange tror.

Det sker med din krop de første uger, når du holder op med at drikke alkohol

Kroppen begynder at ændre sig hurtigere end de fleste regner med, og effekterne kan måles allerede i første uge.

Hvad sker der med din hukommelse, hvis du spiser blåbær hver dag?

Blåbær er blevet et fast indslag i debatten om mad til hjernen, og nu har forskere forsøgt at finde ud af, hvor meget der er tilbage, når man lægger forsøgene oven på hinanden.