5 teknikker til at slippe af med dine dårlige vaner

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

De 5 teknikker kan eftersigende bruges til at bekæmpe en hvilken som helst vane.

Det nye år er skudt i gang, og mange af os vil gerne ændre på vores dårlige vaner og få en sundere livsstil.

Uanset hvad, har vi stort set alle nogle vaner, vi ville ønske, vi var fri for, hvad end det er en dyr, usund, pinlig eller bare uhensigtsmæssig vane.

Der findes masser af gode råd til, hvordan man for eksempel bliver cigaretterne kvit eller stopper med at bide negle, men ifølge hypnotisøren Paul McKenna er der faktisk en simpel løsning, som vi alle kan bruge.

Ifølge det britiske medie, The Sun, har hypnotisøren nemlig fem tricks, som kan hjælpe os med at modstå livets fristelser.

Læs også: Disse 8 mennesketyper bør du overveje at droppe kontakten til

1. Langsigtede gevinster

Hypnotisørens teknikker er inspireret af den kendte vildmarksmand Bear Grylls.

Til The Sun forklarer McKenna, at han engang spurgte Grylls om hans motivationsstrategi, og der lød svaret eftersigende:

“Når jeg er ved at give op, så tænker jeg på, hvilken smerte det vil medføre, hvis jeg giver op og fejler”.

Sagt på en anden måde, så sørger Grylls for at huske sig selv på, hvordan han vil have det mig selv, hvis han smider håndklædet i ringen i en given situation.

Læs også: 470.000 danskere kæmper med ensomhed – nu får de hjælp fra firbenede terapeuter

Det er det, der fungerer som brændstoffet, når tingene bliver svære.

McKenna forklarer, at selvom det kan være enormt fristende at gøre en ting på kort sig og så slå sig selv i hovedet over det senere, så handler det i stedet om at rette fokus mod den langsigtede gevinst fremfor den kortsigtede fristelse.

2. Få frastødelsen til at veje mest

Når vi føler en trang til noget, bliver det en næsten umenneskeligt stor udfordring at modstå fristelsen, hvis vi får muligheden for at få stillet den trang.

Derfor gælder det om at skifte trangen ud med noget, vi ovehovedet ikke har lyst til – nemlig følelsen af ubehag.

Læs også: Ny forskning: Frugt og grønt kan måske lindre depression

McKenna nævner som eksempel, at han får folk til at tænke på deres livret, hvorefter han får dem til at tænke på noget frastødende.

De skal så forestille sig, at de tager en bid af deres livret, for eksempel en donut, og så forestille sig, at der er for eksempel ansjoser i.

På den måde binder hjernen de to ting sammen, og hvis frastødelsen er stærkere, så vil den altså opveje for trangen.

Det kan ifølge hypnotisøren bruges i alle tilfælde af fristelser.

Læs også: Venner skaber bedre sundhed: Ny undersøgelse afslører venskabers betydning for ældre

3. Skab en film

Hvis man oprigtigt gerne vil ændre på, hvordan man har det, er den eneste måde, ifølge McKenna, at tænke tilbage på noget godt eller skidt og forestille sig det.

Vi skaber vores følelser ud fra, hvad vi siger til os selv og de mentale film, vi ser inde i vores hoved.

Hvis man for eksempel forestiller sig, at man fejler, så bliver det en næsten selvopfyldende profeti, fordi tanken stresser en.

Derfor anbefaler McKenna, at man skal tage styringen over fortællingen i sit hoved og ændre den til noget bedre.

Læs også: Denne simple strategi kan være vejen til et succesfuldt vægttab

4. Tankefeltsterapi

Ved tankefeltterapi gælder det om at trykke på forskellige steder på kroppen og samtidig rette fokus på et bestemt problem eller følelse. 

Hypnotisøren fortæller i interviewet, at han på et tidspunkt sad ved siden af en person i et fly, der sagde, at hun havde lyst til et stykke chokolade.

Da McKenna spurgte, hvorfor hun så ikke spiste et stykke, svarede kvinden, at hun ønskede at tabe sig.

Det fik McKenna til at vurdere, hvor meget lyst hun havde til chokolade på en skala fra 1 til 10.

Kvinden svarede 10, men efter McKenna havde gennemført tankefeltsterapi med hende, sagde hun, at trangen var helt væk.

5. Spol frem til risikoen

Den sidste teknik går ud på at tænke sig frem til konsekvensen af en given handling.

Hvis man for eksempel har lyst til at ryge, skal man forestille sig et liv med KOL, lungekræft og lignende elendigheder.

Hypnotisøren fortæller, at han simpelthen spørger sine klienter, hvor vedkommende ender, hvis han/hun fortsætter med vanen de næste 20 år.

Dernæst lyder spørgsmålet, hvor meget bedre det bliver, hvis vanen bliver droppet.

På den måde får man opstillet to fremtidsudsigter, så man har en at slippe væk fra og en at søge imod.

Den teknik fungerer også på den kortere bane.

Hvis man ender i byen med nogle vender, kan man spørge sig selv, om det ender med et skænderi med sin bedre halvdel derhjemme, hvis man bliver for fuld, eller om man kommer til at vågne med dundrende tømmermænd eller lignende.

Alternativet til den fremtidsudsigt kunne være, at man vågner klar og frisk i hovedet og har det godt med sig selv, fordi man er i kontrol.

Artiklen er baseret på informationer fra Pensionist.

Andre Artikler

Koffein kan muligvis reducere risikoen for demens

En ny undersøgelse har bekræftet en sammenhæng mellem koffeinindtag og Alzheimers.

Eksperten advarer: Disse 5 fejl kan ødelægge din hud

Begår du også disse fejl, når du vasker dit ansigt?

Disse fødevarer kan udløse migræne

En læge afslører de mange udløsere for migræne - og hvordan man reducerer sandsynligheden for at få en smertefuld hovedpine.

Fristes du af søde sager? Her er 10 tips til at håndtere sukkertrangen

At crave sukker er helt normalt, men det handler ofte mere om hjernens belønningssystem end om sult. Det...

Koffein kan muligvis reducere risikoen for demens

En ny undersøgelse har bekræftet en sammenhæng mellem koffeinindtag og Alzheimers.

Eksperten advarer: Disse 5 fejl kan ødelægge din hud

Begår du også disse fejl, når du vasker dit ansigt?

Disse fødevarer kan udløse migræne

En læge afslører de mange udløsere for migræne - og hvordan man reducerer sandsynligheden for at få en smertefuld hovedpine.