Hvorfor bliver vi syge?
Forkølelse og influenza kommer, når vira trænger ind i kroppen gennem næsen, øjnene eller munden. Jan Pravsgaard Christensen, lektor på Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, forklarer, at kulden svækker blodgennemstrømningen i næsen, hvilket gør det sværere for immunsystemets T-celler at bekæmpe virus. Når det er koldt, er din krop simpelthen mindre modstandsdygtig over for vira, fordi din slimhinde ikke fungerer optimalt.
Du kan dog også blive syg om sommeren, da smitten typisk spredes gennem større mængder bakterier, der trænger ind via øjne eller næse, ofte som følge af et nys, host eller kontakt med en inficeret hånd. Dog har vira langt sværere ved at overleve i varme kontra kolde temperaturer.
Rotteforsøg giver et svar
Et forsøg med rotter har kastet lys over, hvordan kroppen prioriterer sine ressourcer, når den er syg. Hanrotter, der normalt ligger sløve under sygdom, rejser sig hurtigt og kæmper, når de opfanger duften af en hunrotte. Det tyder på, at de biologisk prioriterer reproduktion over helbredelse, selvom de er syge. Dette eksperiment viser, at kroppen kan undertrykke sygdomsadfærd for en vigtigere opgave, som i menneskers tilfælde kan være socialt samvær.
Kan man blive midlertidigt rask?
Psykologiske faktorer kan midlertidigt undertrykke sygdomssymptomer. Bobby Zachariae, professor ved Aarhus Universitet og forsker i, hvordan sygdomme opstår i kroppen, peger på, at udsigten til socialt samvær kan dæmpe immunsystemets respons, hvilket får os til at føle os bedre. Selvom det lyder fristende, har det en pris: Det kan forlænge sygdomsforløbet, hvis man presser kroppen for tidligt. Så det gode råd er klart at blive hjemme under dynen og blive rask igen.
Læs også: Ny metode viser lovende resultater mod aldring og Alzheimers i museforsøg
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.