Er naturterapi lige så virkningsfuldt som traditionel behandling?

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Naturterapi vinder frem som et alternativ til klassisk behandling. To danske studier peger på, at ophold i naturlige omgivelser kan have en positiv effekt på stressramte, men kan den måle sig med den kendte kognitive adfærdsterapi?

Hvad er naturterapi?
Naturterapi foregår udendørs i naturskønne omgivelser, hvor terapi kombineres med nærværsøvelser og sanseoplevelser. I Hørsholm i Nordsjælland findes haven Nacadia, en terapihave indrettet som en vild skov. Her bruger forskere fra Københavns Universitet den naturbaserede terapi til at behandle stressramte. 

Behandlingen fokuserer på at stimulere sanserne og skabe ro i krop og sind. “Stressramte har et nervesystem, der er i alarmberedskab, og derfor kan det være smerteligt for dem at mærke sin egen krop. Her kan et trygt naturmiljø hjælpe dem med at falde til ro”, forklarer Sus Sola Corazon, lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

Terapeuten guider patienterne gennem nærværsøvelser ved bålstedet, går ture i skoven eller deltager i guidet afspænding på engen. Efterfølgende taler terapeuten og patienten om oplevelserne med stress, hvilket minder om den klassiske kognitive adfærdsterapi, dog i naturens beroligende rammer.

Undersøgelsen og resultaterne
Et videnskabeligt studie har sammenlignet naturbaseret terapi med kognitiv adfærdsterapi. I alt deltog 76 personer, der tilfældigt blev fordelt i to grupper. Den ene gruppe modtog 20 timers kognitiv terapi hos en psykolog over 10 uger. Den anden gruppe modtog naturterapi i Nacadia 3 gange om ugen med en varighed på 3 timer over 10 uger. 

Læs også: År med smerter stoppede brat – nu anbefaler forskere metoden

Ifølge resultaterne viste begge terapiformer sig at være lige effektive – også 12 måneder efter behandlingens afslutning. “Vi kan se, at begge terapiformer havde god effekt, og den naturbaserede var faktisk lidt bedre i forhold til deltagernes psykologiske velbefindende lige efter forløbet. Statistisk set var begge terapier lige virkningsfulde – også 12 måneder senere”, udtaler Sus Sola Corazon.

Erstatning for kognitiv adfærdsterapi
Trods de positive resultater har studiet mødt kritik. Asger Sand Paludan-Müller, post doc ved Center for Evidensbaseret Medicin Odense og Cochrane Denmark, påpeger, at deltagerantallet i studiet var for lille til at vurdere effekten på sygeorlov med sikkerhed. 

Sus Sola Corazon anerkender kritikken, men understreger, at studiet er stort i forhold til andre studier om naturbaseret terapi. Desuden er det vigtigt at understrege, at naturterapi ikke skal erstatte kognitiv adfærdsterapi. Dorthe Varning Poulsen, lektor ved ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, understreger, at studiet ikke handler om at udkonkurrere traditionel terapi, men om at undersøge, om naturterapi kan være et værdifuldt supplement til eksisterende behandlingsmuligheder.

Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.

Læs også: 4 stjernetegn der bliver smukkere med alderen – er du en af dem?

Læs også: Ny forskning: Disse 3 motionsformer styrker din hjerne i alle aldre

Andre Artikler

Er dit kolesteroltal for højt? Disse madvarer kan hjælpe dig på vej

Mange danskere døjer med forhøjet kolesterol og tilstoppede blodårer, men få ved, at løsningen ofte findes i noget...

McDonald’s-turen startede som en joke – men så blev hun gravid

En bizar teori fra internettet har fået kvinder til at flokkes mod den nærmeste McDonald’s. Men virker det virkelig?

Han blev 101 år – her er de to fødevarer han aldrig rørte

Drop to almindelige madvarer – og få nøglen til et længere og sundere liv, ifølge en 101-årig med imponerende helbred.

Tidlige tegn på demens kan vise sig på ferien

En ferie i nye omgivelser kan afsløre de første tegn på demens, som ellers er nemme at overse i hverdagen.

Er dit kolesteroltal for højt? Disse madvarer kan hjælpe dig på vej

Mange danskere døjer med forhøjet kolesterol og tilstoppede blodårer, men få ved, at løsningen ofte findes i noget...

McDonald’s-turen startede som en joke – men så blev hun gravid

En bizar teori fra internettet har fået kvinder til at flokkes mod den nærmeste McDonald’s. Men virker det virkelig?

Han blev 101 år – her er de to fødevarer han aldrig rørte

Drop to almindelige madvarer – og få nøglen til et længere og sundere liv, ifølge en 101-årig med imponerende helbred.