Læger om ny sundhedsreform: Flere ting skal forbedres!

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Den nye sundhedsreform blev præsenteret i fredags, og den vækker både håb og kritik blandt landets læger. Blandt Lægeforeningen, Yngre Læger, Praktiserende Lægers Organisation og Overlægeforeningen er der bred enighed om, at reformen har potentiale til at løfte det danske sundhedsvæsen. Men der er også klare opfordringer til handling.

Fælles pressemeddelelse fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Praktiserende Lægers Organisation og Overlægeforeningen

Lægeforeningens formand Camilla Rathcke kvitterer positivt for, at der nu endelig er aftalt en sundhedsreform, og at den har et bredere flertal bag sig end kun regeringens mandater.

“Det er en god start, men det er først nu det store omstillingsarbejde begynder. Reformen forstærker og investerer i udbygningen af praktiserende lægers rolle, ligesom der også sker en styrkelse af speciallægepraksis. Samtidig er der en bevågenhed på forbedringer af psykiatrien og de palliative tilbud. Det er godt nyt, ikke mindst for patienterne”, siger Camilla Rathcke.

Hun understreger, at uden markant flere speciallæger kommer reformen ikke i mål.

“Det har i årevis stået klart, at Danmark mangler speciallæger, både praktiserende læger og andre slags speciallæger. Jeg noterer mig, at reformen har fokus på flere speciallæger, og det er godt. Men det er også afgørende, at politikerne leverer nu. Det kan kun gå for langsomt med at få en bedre lægedækning til patienter i hele landet både i praksissektoren og på sygehusene”, siger hun.

Øget optagelse på medicinstudierne
Camilla Rathcke er kritisk overfor, at reformen øger optaget på medicinstudiet på nationalt plan.

“Groft sagt har vi ikke brug for flere læger. Det, vi har brug for, er, at alle de læger, der uddannes fra universiteterne, kan blive speciallæger”, understreger Lægeforeningens formand.

LÆS OGSÅ: Ny reform skal revolutionere sundhedsvæsenet

Lyt til lægerne
I Yngre Læger tager forperson, Wendy Sophie Schou også godt imod sundhedsreformen og påpeger, at der udestår en stor opgave for arbejdsgiverne i regionerne med at modernisere lægernes arbejdsliv, hvis rekrutteringen til især områder med lægemangel skal lykkes:

“Jeg tror ikke på, at et vækstloft for speciallæger på universitetssygehuse giver en bedre lægedækning andre steder i landet. Hvis vi skal sikre en god lægedækning med høj kvalitet, er det derimod vigtigt at gøre det attraktivt for lægerne at søge derhen, hvor manglen på læger er størst. Det skal gøres med gulerod og en aktiv indsats for at skabe faglige fællesskaber og et godt arbejdsmiljø”, siger Wendy Sophie Schou og tilføjer:

“Når jeg spørger mine medlemmer om, hvad der skal til for at de vil søge til et område med lægemangel, er svarene klare: Et moderne arbejdsliv med mere fleksibilitet, bedre work-life balance og mulighed for nye eller andre ansvarsområder. Det er forhold, som kræver kulturændringer snarere end strukturændringer. Så hvis sundhedsreformen skal blive en succes i forhold til bedre lægedækning, er arbejdsgiverne nødt til at forholde sig til, hvad lægerne ønsker”, siger Wendy Sophie Schou.

Den vigtigste del
Overlægeforeningens formand, Susanne Wammen, hilser forliget om en sundhedsreform velkommen. Hun peger på, at beslutningen om at oprette Region Østdanmark og uddannelse af flere speciallæger kan sikre bedre behandling, mindske ulighed i sundhed og bidrage til bedre arbejdsvilkår, hvis de nye regioner og de 17 sundhedsråd bruger mulighederne fornuftigt:

“Det politiske forlig er kun begyndelsen. Nu skal vi i gang med den vigtigste del: At gennemføre reformen. Overlægerne får som ledere en kæmpe opgave med at hjælpe myndigheder og sundhedsråd med at udvikle et sundhedsvæsen, der hænger tæt sammen på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor”, siger Susanne Wammen.

“Desuden er det yderst positivt, at regeringen vil styrke speciallægepraksis. Det vil bidrage til at sikre borgerne specialiseret behandling i lokalområdet og bidrage til at aflaste sygehusene”, siger Susanne Wammen.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Dette er måske kilden til et længere liv

LÆS OGSÅ: Nyt sundhedsprojekt skal hjælpe udsatte borgere

author avatar
Ida-Marie Palm Varbæk

Andre Artikler

Hjerteforeningen: Sundhedsreformen skal skabe mere fokus på mental sundhed

Hjerteforeningen er positivt stemt overfor den nye aftale om sundhedsreformen, men minder om, at også det mentale område er vigtigt for at vende godt tilbage til livet efter endt sygdom.

CEPOS: Sundhedsreformen kan skabe konflikt

Karsten Bo Larsen, forskningschef hos CEPOS, reagerer på regeringens nye sundhedsreform og deler sine tanker om dens konsekvenser og udfordringer.

Overraskende trend blandt scleroseramte

Mennesker med sclerose bruger i stigende grad anderledes metoder for at styrke deres fysiske og mentale sundhed. En ny undersøgelse afslører, at 69 procent af mennesker med sclerose har benyttet disse praksisser det seneste år. Det er en markant stigning sammenlignet med tidligere år og afspejler en bredere sundhedstendens i samfundet.

Få alle kyllingens sunde fordele med denne friske salat

Kylling er fyldt med proteiner, vitaminer og mineraler, der styrker kroppen, og denne opskrift på kyllingesalat giver en skøn balance mellem friskhed og mæthed – perfekt til både frokost og aftensmad.

Hjerteforeningen: Sundhedsreformen skal skabe mere fokus på mental sundhed

Hjerteforeningen er positivt stemt overfor den nye aftale om sundhedsreformen, men minder om, at også det mentale område er vigtigt for at vende godt tilbage til livet efter endt sygdom.

CEPOS: Sundhedsreformen kan skabe konflikt

Karsten Bo Larsen, forskningschef hos CEPOS, reagerer på regeringens nye sundhedsreform og deler sine tanker om dens konsekvenser og udfordringer.

Overraskende trend blandt scleroseramte

Mennesker med sclerose bruger i stigende grad anderledes metoder for at styrke deres fysiske og mentale sundhed. En ny undersøgelse afslører, at 69 procent af mennesker med sclerose har benyttet disse praksisser det seneste år. Det er en markant stigning sammenlignet med tidligere år og afspejler en bredere sundhedstendens i samfundet.