Ny rekord! Danmark når historisk lavt niveau for denne diagnose

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Antallet af hiv-diagnoser i Danmark var i 2023 på det laveste niveau siden 1990, viser nye tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af mænd, der har sex med mænd, og som bliver nydiagnosticeret med hiv i Danmark, er historisk lavt. I 2023 fik 39 mænd, der har sex med mænd en hiv-diagnose, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

Tallet, der netop er offentliggjort i årets hiv-opgørelse, er det laveste siden 1990, hvor man begyndte at overvåge hiv.

Hvorfor er antallet faldet?

I 2022 var antallet af mænd, der har sex med mænd, som blev diagnosticeret med hiv 47, og faldet til 2023 skyldes især en tidlig start på behandlingerne og effektive forebyggelses- og behandlingsinitiativer som hiv-medicinen PrEP.

“Vi ser en klar effekt af PrEP, som tilbydes til mænd, der har sex med mænd, samt af tidlig behandlingsstart, som forhindrer de behandlede hiv-positive i at smitte videre. Disse tiltag har været afgørende for at reducere nye hiv-tilfælde i Danmark”, siger afdelingslæge ved SSI Maria Wessman.

I alt fik 110 personer en hiv-diagnose i Danmark i 2023. Udover de 110 nye hiv-diagnoser blev der også registreret 117 personer, der allerede var diagnosticeret i udlandet.

“Den danske indsats er et godt eksempel på, hvordan målrettet forebyggelse og behandling kan bidrage til at reducere antallet af nye hiv-tilfælde. Vi er på rette vej mod at gøre Danmark til en vigtig del af indsatsen for at afslutte aids-pandemien som en trussel mod folkesundheden inden 2030”, siger Maria Wessman.

LÆS OGSÅ: Læge med advarsel til alle mænd: Disse 5 symptomer må du aldrig ignorere

Ukrainske flygtninge med hiv

Ligesom i 2022 blev der i 2023 registreret hiv hos et højt antal flygtninge fra Ukraine.

Ifølge den seneste undersøgelse blev 56 ukrainske borgere registreret med hiv i Danmark sidste år, hvoraf 45 allerede var i behandling fra hjemlandet, mens de resterende 11 fik stillet diagnosen for første gang i Danmark.

“(…) Selvom vi gør fremskridt, skal vi fortsat arbejde for at sikre lige adgang til behandling og forebyggelse for alle – uanset deres baggrund”, afslutter Maria Wessman.

Artiklen er baseret på informationer fra Ritzau.

LÆS OGSÅ: Ny forskning afslører: Vores omgivelser påvirker fertiliteten hos mænd og kvinder

LÆS OGSÅ: Alarmerende tal! Mænd lider i stilhed

Andre Artikler

Hårspray og parfume: Daglige skønhedsprodukter kan skade dit helbred

Din daglige rutine med kosmetik kan virke harmløs, men ingredienser som ftalater i hårspray, parfume og neglelak kan udgøre en skjult risiko for dit helbred. Læs, hvordan du kan beskytte dig selv.

Nyt studie: Din krop har langt mere tilfælles med dine venner, end du tror

Dine sociale relationer påvirker ikke kun dit humør, men også din krops sammensætning.

Nyt studie: Træning før 50 kan sikre dig en stærkere alderdom

En stærk alderdom kræver indsats i tide. Nyt forskning afslører, at der er en afgørende tidsramme for, hvornår du skal begynde at træne for at bibeholde muskelstyrke og motoriske evner. Her er ekspertens anbefalinger.

Vejret kan være med til at afsløre skjult sygdom

Det kolde vintervejr bringer ikke kun forkølelser med sig – en anden sygdom spredes også i denne sæson.