Smitten stiger! Her er de to sygdomme, du skal være opmærksom på

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Sæsonen for sygdom er nu startet, og smitten spreder sig i disse dage.

I de seneste uger har Statens Serum Institut (SSI) registreret et stigende antal tilfælde af to typer virus. Det skriver de i en pressemeddelelse.

I sidste uge meldte SSI ud, at RS-virus sæsonen var i gang, og i denne uge er det influenza sæsonen, som starter.

Smitte med covid-19 er på niveau med de foregående uger, og antallet af mycoplasma-tilfælde er fortsat forhøjet.

“Vi kan se, at der er stigning i smitte med både influenza og RS-virus lige nu, hvilket passer godt for årstiden og ligner det, vi kender fra før covid-19 pandemien. Vi må forvente, at smitten stiger yderligere i de kommende uger”, siger overlæge og sektionsleder på SSI Bolette Søborg.

Læs også: 6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om

Vigtigt med overvågning

Forekomsten af ​​smittede og indlagte med RS-virus er i denne uge på et middelniveau.

Erfaringer fra de tidligere sæsoner viser, at vi kan forvente mere udbredt smitte med RS-virus i løbet af de næste uger, forklarer Bolette Søborg.

Sygdom forårsaget af RS-virusinfektion rammer primært ældre og børn under 2 år.  

“Det er vigtigt at overvåge forekomsten af ​​RS-virus og informere sundhedsvæsnet, når der er tegn på stigende forekomst. Det giver lægerne og resten af ​​sundhedsvæsenet mulighed for at forberede sig bedst muligt på sæsonen”, siger Bolette Søborg.

Læs også: 12 Parkinson-patienter fik "magiske svampe": Blodet fortalte en anden historie en måned efter

[irp]

Stigning i influenza-tilfælde

Forekomsten af ​​influenzavirus stiger også i denne uge og overstiger nu den grænse, der markerer starten på influenzasæsonen.

Antallet af smittede er på middel niveau, mens antal af indlagte fortsat er på lavt niveau. Det er primært influenza af typen A, som cirkulerer.

“Erfaringer fra tidligere sæsoner viser, at når influenza af typen A cirkulerer, kan vi forvente smittede i alle aldersgrupper, mens det primært er den ældre del af befolkningen, der kan blive så syge af det, at det kræver indlæggelse”, siger Bolette Søborg, der opfordrer alle i målgruppen til at lade sig vaccinere.

Vaccinetilslutningen blandt borgere, der er over 65 år, er lidt lavere i år, end den var sidste år.

Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi

Sidste år lå dækningen på 77 procent for både influenza og covid, mens dækningen i denne sæson er på 74 procent for både influenza og covid.

“Vaccinerne er sikre og effektive, og der er tilbud om gratis vaccination mod influenza og covid-19 indtil d. 20. december for alle, der er fyldt 65 år eller af andre grunde er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med influenza eller covid-19”, siger Bolette Søborg.

Man kan bestille tid til vaccination på vacciner.dk

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen

[irp]
[irp]

Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om

Symptomerne ligner alt muligt andet, og stofskiftet er typisk upåvirket.

FDA hæver advarslen mod råmælksost efter tre tilfælde af akut nyresvigt

Særligt børn er ramt af udbruddet, som nu dækker ni amerikanske stater.

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.

Over 680.000 danskere har allerede sagt ja: Så langt er efterårets gratis vaccine kommet

Invitationerne er på plads, bookingen er åben, og tilbuddet dækker både influenza og covid-19, men vinduet lukker inden jul.

6 tegn på skjoldbruskkirtlen kræft, som de fleste aldrig har hørt om

Symptomerne ligner alt muligt andet, og stofskiftet er typisk upåvirket.

FDA hæver advarslen mod råmælksost efter tre tilfælde af akut nyresvigt

Særligt børn er ramt af udbruddet, som nu dækker ni amerikanske stater.

12 Parkinson-patienter fik “magiske svampe”: Blodet fortalte en anden historie en måned efter

Stoffet er mest kendt for at ændre sindet, men denne gang var det blodprøverne, der overraskede forskerne.