Gennem historien har banebrydende opdagelser som opdagelsen af DNA-strukturen og kortlægningen af det menneskelige genom åbnet utallige døre for medicinske og teknologiske fremskridt.
Men med store gennembrud følger også store dilemmaer: Hvornår overstiger risikoen fordelene? Og hvordan sikrer vi, at forskning ikke utilsigtet skader det, den ønsker at beskytte?
Spejlvendte Molekyler
Deres bekymring retter sig mod laboratoriefremstillede bakterier, skabt ud fra en spejlvendt version af molekyler, der findes i naturen.
Netop denne type spørgsmål stiller en gruppe internationale forskere, der har advaret mod konsekvenserne af en ny type forskning ifølge The Guardian.
Disse “spejlbakterier” kan potentielt undgå immunsystemerne hos mennesker, dyr og planter, hvilket kan føre til uhelbredelige infektioner.
Grunden til bekymringen er molekylernes unikke egenskab, kaldet chiralitet, som er en slags asymmetri.
DNA og proteiner, som findes i alle levende organismer, er naturligt “højre-” eller “venstrehåndede”.
De laboratoriefremstillede spejlbakterier ville omgå denne naturlige struktur og dermed ikke kunne opdages eller bekæmpes af immunsystemet.
Selvom teknologien bag skabelsen af spejlbakterier stadig er under udvikling, advarer eksperter om, at risikoen allerede nu bør vurderes.
De frygter, at bakterierne ikke kan holdes sikre i laboratorierne, og at eksisterende antibiotika ikke vil kunne bekæmpe dem.
Gruppen, der blandt andet inkluderer nobelprismodtagere, kræver et internationalt forbud mod forskning på området, indtil risikoen er grundigt undersøgt.
Diskussionen om denne kontroversielle teknologi er blot det seneste eksempel på, hvordan videnskabelige fremskridt kan udfordre vores forståelse af sikkerhed og etik i forskning.
Den kommende tid vil vise, om verdenssamfundet er villig til at sætte grænser for denne form for videnskab.