Dårlig hygiejne koster næsten 9000 danskere deres fultidsjob om året

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det er blevet sværere at holde fast i de gode hygiejnevaner, fordi håndspritten er forsvundet.

Under coronapandemien lærte vi det alle sammen: Rene hænder redder liv og forebygger sygdom.

Spritstandere stod overalt i supermarkeder, offentlige institutioner og arbejdspladser, og hygiejne var en topprioritet.

Virkeligheden i dag er dog en anden. De gode hygiejnevaner er gledet ud af vores hverdag.

Det skriver Kosmetik- og hygiejnebranchen i en pressemeddelelse.

Læs også: Nye amerikanske kostråd vækker kritik fra sundheds- og miljøeksperter

Undersøgelsens resultater

Hele 91 % af danskerne oplever, at man generelt er blevet mere afslappet i forhold til gode hygiejnevaner efter COVID-19 pandemien.

Og 72 % oplever, at det er blevet sværere at holde fast i de gode vaner efter pandemien, fordi der mangler adgang til hygiejneprodukter på steder som arbejdspladser, skoler og supermarkeder.

Det viser en ny undersøgelse fra Kosmetik- og hygiejnebranchen, der har spurgt danskerne om deres hygiejnevaner. 

LÆS OGSÅ: Ventetiden på behandling er nu tilbage på niveauet som før Corona

Læs også: Ny bivirkning: Vægttabsmedicin kan påvirke hudens udseende

“God hygiejne er blandt de mest simple og billigste forsvar mod sygdom. Det er en lille indsats, der gør en kæmpe forskel for din egen og andres sundhed. Men vi kan ikke forvente, at danskerne kan holde fast i de gode vaner, hvis mulighederne for at praktisere dem er forsvundet”, siger adm. direktør i Kosmetik- og hygiejnebranchen, Helle Fabiansen.

Og flertallet af danskerne erkender, at de glemmer hygiejnen i hverdagen.

61 % svarer nemlig, at de godt kunne blive bedre til at huske at spritte af og vaske hænder for at beskytte sig selv og andre mod sygdom.

Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit af 1.000 danskere.

Læs også: Studie finder sammenhæng mellem demens og økonomisk adfærd

Dårlig hygiejne koster fuldtidsjob

Det manglende fokus på hygiejne har ikke kun sundhedsmæssige konsekvenser, men også økonomiske.

Dårlig hygiejne koster Danmark, hvad der svarer til næsten 9.000 fuldtidsbeskæftigede om året i tabt arbejdskraft på grund af sygefravær, der kan forebygges med håndsprit.

“Det handler ikke om at vende tilbage til pandemiens restriktioner, men om at tage det bedste med videre. Vi skal skabe rammer, hvor det er nemt og naturligt for alle at prioritere god hygiejne – for vores egen og hinandens skyld”, slutter Helle Fabiansen.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Naturlige måder at sænke dit kolesteroltal på

LÆS OGSÅ: Nyt studie afslører: Denne corona vaccine er bedst for folk over 65 år

LÆS OGSÅ: 7 nuancer af snot: Det siger farven om dit helbred

Læs også: Ny forskning ser på overlap mellem diabetes og kræft

Andre Artikler

Nye amerikanske kostråd vækker kritik fra sundheds- og miljøeksperter

Nye amerikanske kostråd vækker bekymring for især sundhed, skolemad og klima.

Ny bivirkning: Vægttabsmedicin kan påvirke hudens udseende

Flere vælger medicinsk vægttab for at forbedre helbredet. Erfaringer fra patienter og læger peger dog på en særlig kropslig ændring.

Indtag af lam kobles til ændringer i kolesterol og blodtryk

Forskning tyder på, at det er gentagelsen af bestemte måltider og måden, de tilberedes på, snarere end enkelte fødevarer, der former risikoen for hjerte-kar-sygdom.

Multivitaminer i hverdagen: Hvornår giver de mening?

Et dagligt multivitamin kan virke som en nem sundhedsløsning, men eksperter peger på flere nuancer, som mange overser.

Nye amerikanske kostråd vækker kritik fra sundheds- og miljøeksperter

Nye amerikanske kostråd vækker bekymring for især sundhed, skolemad og klima.

Ny bivirkning: Vægttabsmedicin kan påvirke hudens udseende

Flere vælger medicinsk vægttab for at forbedre helbredet. Erfaringer fra patienter og læger peger dog på en særlig kropslig ændring.

Indtag af lam kobles til ændringer i kolesterol og blodtryk

Forskning tyder på, at det er gentagelsen af bestemte måltider og måden, de tilberedes på, snarere end enkelte fødevarer, der former risikoen for hjerte-kar-sygdom.