Undersøgelse afslører forskelsbehandling i brugen af medicin med tvang

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Et nyt studie viser, at sandsynligheden for at få beroligende medicin med tvang er højere for en bestemt patientgruppe.

Beroligende medicin givet ved tvang er en akut foranstaltning, som bliver brugt til behandling af patienter, som er svært urolige.

Det kan være nødvendigt i situationer, hvor læger og plejepersonale ikke kan berolige patienten på andre, mindre indgribende måder.

På verdensplan er det omkring 10 % af voksne med psykiatriske lidelser, som i løbet af deres sygdomsforløb modtager beroligende medicin med tvang.

For de indlagte på psykiatriske afdelinger er tallet 25,6 %.

Læs også: Ny forskning afslører: Ensomhed kan koste dig næsten seks raske leveår

Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Vigtigt at undersøge, hvorfor der er ulighed

Studiet, foretaget af Syddansk Universitet, viser, at personer med minoritetsetnisk baggrund oftere får beroligende medicin med tvang på de voksenpsykiatriske afdelinger, end personer med majoritetsetnisk baggrund.

Dog giver studiet ikke tydelige forklaringer på, hvorfor der er denne etniske ulighed. Det skal undersøges nærmere, mener forskerne.

“Der kan være forskellige forklaringer på forskellen. Måske er patienterne mere syge, før de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet”, siger Ole Schjerning, overlæge ved Psykiatrisk Afdeling i Middelfart, i pressemeddelelsen og fortsætter:

Læs også: Scroller du mere end fire timer om dagen? Sådan påvirker det din krop

“Det kan også være en kulturel forskel i udtrykket af følelser, som gør at vi tolker patienternes adfærd som udtryk for, at de er forpinte eller svært urolige”.

Ole Schjerning og Martin Locht Pedersen, ph.d.-studerende ved Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU, og Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, er enige om, at det er godt, at der er kommet opmærksomhed på uligheden.

“Vi skal kunne tage højde for patienternes kulturelle og etniske forskelligheder og perspektiver på sundhed og sygdom. Vi som sundhedsprofessionelle skal vide mere, og vi skal være kritisk bevidste om det ulige magtforhold, der er mellem patienterne og de sundhedsprofessionelle”, siger Martin Locht Pedersen i pressemeddelelsen.

Han mener, der er behov for yderligere forskning på området med det formål at fremme lighed i sundhedsvæsenet og reducere brugen af beroligende medicin med tvang.

Læs også: Socialt aktive ældre bevarer hukommelse og overblik markant bedre med alderen

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Megan Thee Stallion frygtede et slagtilfælde: Disse tegn skal du holde øje med

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Type 1-diabetes diagnosticeres ofte forkert hos voksne: disse 7 tegn bør du kende

En langsom form for type 1-diabetes rammer typisk voksne mellem 30 og 50 år, men den ligner type 2 så meget, at mange patienter går i årevis med den forkerte diagnose.

Hævede ankler og ben kan afsløre en skjult tilstand i dit hjerte eller dine nyrer

Fødderne føles stramme i skoene om aftenen, og aftrykket fra sokkekanten vil ikke rigtig gå væk, selv timer efter du har hvilet dig.

6 hverdagsfødevarer der i det stille kan hæve dit blodtryk – uden at smage salt

De tungeste saltkilder i din hverdagsmad smager sjældent udpræget salt, og det er lige netop derfor regningen bliver så stor.

Harvard-studie: Hjernen får gavn af gang allerede ved 3.000 skridt om dagen

Du behøver ikke ramme 10.000 skridt om dagen for at beskytte din hjerne, viser ny forskning fra et af verdens mest ambitiøse langtidsstudier af hjernens aldring.