De fleste af os har en forestilling om, hvor saltet i maden sidder: i chips, saltstænger og den lille bøsse på køkkenbordet.
Men regnestykket går sjældent op. Vi spiser langt mere salt, end vi tror, vi gør.
Forklaringen handler mindre om saltbøssen og mere om, hvor i madkurven det meste salt faktisk bor.
Ifølge CDC kommer mere end 75 procent af det salt, en typisk amerikaner spiser, fra forarbejdede fødevarer og restaurantmad.
Læs også: Det sker der med din tarmflora og dit immunforsvar, når du spiser yoghurt hver dag
Kun 5-6 procent kommer fra madlavningen derhjemme, og 5-6 procent fra saltbøssen på bordet.
Amerikanerne spiser i gennemsnit over 3.300 milligram natrium dagligt, selvom den anbefalede grænse er 2.300 milligram.
I Danmark er mønsteret det samme. Fødevarestyrelsen anbefaler maksimum 5-6 gram salt dagligt.
Men mænd spiser i gennemsnit omkring 11 gram, kvinder omkring 8.
Læs også: Et lille forsøg med blåbær og ældre: Tarmsporet der kan pege mod noget større
Langt størstedelen af saltet kommer fra brød, kød og kødprodukter, ost og færdigretter, oplyser myndigheden.
Du spiser sandsynligvis dobbelt så meget salt som anbefalingen, og det går ud over blodtrykket.
Seks fødevarer står for en stor del af saltregningen
En CDC-opgørelse baseret på amerikanske kostdata viser, hvilke fødevarekategorier der leverer mest natrium i den daglige kost.
Rækkefølgen passer tæt med det danske mønster, der er beskrevet af Fødevarestyrelsen.
Læs også: Mere protein er ikke altid bedre: Over 350 studier peger på en overraskende bagside
1. Pizza (5,3 procent af det samlede natriumindtag). Dej, tomatsauce, ost og pålæg bygger salt oven på salt. Pizza er den enkeltkategori, der bidrager mest til amerikanernes natriumindtag.
2. Brød, boller og rundstykker (4,7 procent). Brød smager ikke salt, men bidrager stort, fordi vi spiser flere skiver dagligt. Fødevarestyrelsen peger på brød som en af de største saltkilder i den danske kost.
3. Pålæg og spegevarer (4,6 procent). Kalkun-, skinke- og rullepålæg er en af de store saltkilder, fordi salt bruges som konserveringsmiddel og til at binde væske i produktet.
4. Suppe (4,4 procent). Både dåsesupper og pulverposer er saltbombe-klassikere. Én dyb tallerken kan nemt dække en stor del af dagens grænse.
Læs også: 5 efterårsgrøntsager din krop kan bruge til at klare sig bedre i forkølelsessæsonen
5. Fjerkræ (4,0 procent). Færdigmarineret kylling, panerede kyllingenuggets og langtidsstegt grill-kylling tilføres ofte saltlage inden salg, hvilket giver mere natrium end rå kylling.
6. Ost (3,1 procent). Ost er salt af natur. En skive til morgenmad plus et par skiver i aftensmaden tælles sammen hurtigere, end man regner med.
Bytter du blot ét af disse til en usaltet variant to-tre gange om ugen, flytter du gram, ikke milligram.
Hvor meget betyder det for blodtrykket
Et oversigtsstudie fra European Society of Cardiology samlede flere forsøg om saltreduktion.
Læs også: Havregryn kan sænke dit kolesterol på få dage, men der er en vigtig betingelse
En nedgang på cirka 1,75 gram natrium om dagen, svarende til omkring 4,4 gram salt, sænkede i gennemsnit det øverste tal i blodtrykket med 4,2 mmHg.
For personer, der i forvejen havde forhøjet blodtryk, var effekten på cirka 5,4 mmHg.
I Danmark har omkring 1,5 millioner i alderen 30-79 år forhøjet blodtryk, og cirka 44 procent har det uden at vide det, oplyser Hjerteforeningen.
Fødevarestyrelsen anslår, at hvis danskerne skar tre gram salt af det daglige indtag, kunne 400.000 færre udvikle forhøjet blodtryk.
Sådan skærer du ned uden at ændre hele kosten
Du behøver ikke en ny diæt. Vælg brødtyper med lavere saltindhold i deklarationen, og læg oftere en skive hjemmestegt kylling, æg eller fisk på madpakken i stedet for pålæg og ost.
Tjek natriumindholdet på supper, saucer og færdigretter, og hold en pakke tilbage, hvis et enkelt produkt alene koster en halv dagsration.
Peber, citron, hvidløg og friske urter dækker nemt over, at der er mindre salt i.
Oplever du vedvarende forhøjet blodtryk, så tag en snak med egen læge.
Næste gang du handler brød, pålæg eller ost, så tjek deklarationen og vælg varianten med færrest gram salt pr. 100 gram.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.