Nye retningslinjer for håndtering af mpox

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

De nye retningslinjer beskriver den nyeste viden om sygdommen, og vaccinationsanbefalingen udvides.

I august 2024 erklærede WHO mpox for en international sundhedskrise på grund af udbrud med en ny variant af mpox i en række central- og østafrikanske lande.

I Danmark har vi i de seneste år kun haft få tilfælde af mpox, og vi har ikke set tilfælde af den nye variant.

Dog er der set tilfælde af den nye variant i lande som Sverige, Tyskland og Belgien. 

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Læs også: Opbevarer du medicin sådan her? Så virker den måske ikke længere

Opdatering af retningslinjer

Det er forventningen, at vi også i Danmark vil se tilfælde af både den gamle og formentlig også den nye variant fremover.

Derfor har Sundhedsstyrelsen opdateret retningslinjerne for håndtering af sygdommen til sundhedspersonalet, så retningslinjerne er på plads, hvis der måtte komme et tilfælde af den nye variant til landet.

“Det er vigtigt, at man som sundhedspersonale fortsat er opmærksom på symptomer på mpox hos patienter, der er i miljøer, hvor der er risiko for smitte eller som for nyligt har rejst i et område med udbrud af mpox”, siger afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen Kamilla Grønborg Laut i pressemeddelelsen.

Ny viden og erfaringer

Retningslinjerne er opdateret på baggrund af ny viden og flere erfaringer med, hvordan man håndterer sygdommen.

Læs også: Tager du en af disse typer almindelige medicin? Så skal du passe ekstra på i sommervarmen

Eksempelvis ved vi nu, at sygdommen først og fremmest smitter ved tæt fysisk kontakt med en smittet.

Derfor er anbefalingerne om, hvilken type mundbind sundhedspersonalet skal bruge, når de har kontakt med en smittet, nedjusteret efter det. 

Desuden er anbefalingerne om vaccination blevet udvidet i de nye retningslinjer og omfatter nu også personer, som rejser til områder med udbrud af mpox, og som efter en lægefaglig vurdering har særlig risiko for at blive udsat for smitte. 

“Vi anbefaler ikke rutinemæssig vaccination mod mpox af rejsende til lande med udbrud af mpox, men det kan være relevant for enkelte personer, der lægefagligt vurderes at have en særlig risiko for at blive udsat for smitte med mpox. Det kan for eksempel være sundhedspersonale eller nødhjælpsarbejdere, der skal udsendes til de berørte lande”, siger Kamilla Grønborg Laut.

Læs også: Forskere gør vild opdagelse: Kroppen kan selv bekæmpe farlige kemikalier

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden fortsat vaccination til de målgrupper, som tidligere er blevet anbefalet vaccination.

Se de opdaterede retningslinjer her.

Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.

Læs også: Sådan reagerer din krop, hvis du dropper gluten

Andre Artikler

Opbevarer du medicin sådan her? Så virker den måske ikke længere

Når sommervarmen rammer, tænker de fleste på solcreme og kolde drikke. Men din medicin er mindst lige så...

Denne drik slår vand i hydrering – og du gætter aldrig hvilken

Når sveden pibler og tørsten melder sig, rækker de fleste automatisk ud efter et glas vand. Men forskning...

Kerner i vandmelon? Ikke længere – prøv det her simple trick og bliv overrasket

Sådan får du kernerne ud af vandmelon uden at ødelægge frugten

Tager du en af disse typer almindelige medicin? Så skal du passe ekstra på i sommervarmen

Når sommerheden rammer, kan visse typer medicin gøre det langt sværere for kroppen at regulere varmen. Her får...

Opbevarer du medicin sådan her? Så virker den måske ikke længere

Når sommervarmen rammer, tænker de fleste på solcreme og kolde drikke. Men din medicin er mindst lige så...

Denne drik slår vand i hydrering – og du gætter aldrig hvilken

Når sveden pibler og tørsten melder sig, rækker de fleste automatisk ud efter et glas vand. Men forskning...

Kerner i vandmelon? Ikke længere – prøv det her simple trick og bliv overrasket

Sådan får du kernerne ud af vandmelon uden at ødelægge frugten