Kræft har længe været en af de mest frygtede sygdomme i verden.
Men en revolutionerende udvikling indenfor vaccineteknologi kan nu vende op og ned på, hvordan vi bekæmper sygdommen.
I et samarbejde mellem University of Oxford og den farmaceutiske virksomhed GSK bliver der arbejdet på at udvikle en vaccine, der skal forhindre kræft allerede i dens tidligste stadier.
Med en investering på hele 50 millioner pund og ledelse af nogle af verdens førende forskere, herunder professor Sarah Blagden fra University of Oxford, er ambitionerne høje.
Læs også: Disse hygienefejl bør du ikke begå hos frisøren
Målet er intet mindre end at kunne identificere og neutralisere kræftceller, inden de udvikler sig til fuldgyldig kræft.
Vaccinen
Normalt opdages kræft først, når sygdommen har etableret sig i kroppen og ofte allerede har forårsaget skader.
Ifølge Sarah Blagden kan det tage 20 år eller mere for en normal celle at omdanne sig til en kræftcelle.
I denne lange overgangsperiode gennemgår cellerne dog små ændringer, som moderne teknologi nu gør det muligt at identificere.
Læs også: 7 tegn på grøn stær du bør kende - halvdelen opdager det aldrig i tide
Hvordan virker vaccinen?
Før-kræft vaccinen adskiller sig fra traditionelle kræftbehandlinger ved at fokusere på forebyggelse snarere end behandling.
Mens konventionelle vacciner som HPV-vaccinen beskytter mod specifikke virus, der kan føre til kræft, vil denne vaccine være rettet direkte mod kroppens egne celler, før de bliver farlige.
Ved at identificere de unikke kendetegn ved præcancerøse celler kan forskerne designe en vaccine, der “lærer” immunsystemet at angribe disse celler, før de når et farligt stadie.
Sarah Blagden forklarer, at teknologien i praksis giver immunsystemet et forspring i kampen mod kræft, så sygdommen aldrig får en chance for at udvikle sig.
Læs også: Parfume, hårfarve og kunstige negle - sådan kan det skade din krop permanent
Artiklen er baseret på informationer fra Express.co.uk.
Læs også: Psylocibin fjernede kronisk smerte og depression på én gang - i dyreforsøg
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.