Forestil dig at miste evnen til at nyde smagen af din yndlingsret eller duften af friskbagt brød.
For op mod 22 procent af befolkningen er det en hverdag uden nuancer på tallerkenen og en svækket sans, der påvirker både livskvalitet og sociale relationer.
Men nu viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, at en kreativ og multisensorisk tilgang som madlavning kan hjælpe mennesker med lugtetab til at genfinde glæden ved mad og livet.
Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
Læs også: Sorte ris kan være nøglen til sundere plantebaserede måltider
Madlavning som terapi
Studiet, ledt af lektor og læge Alexander Fjældstad fra Institut for Klinisk Medicin og Regionshospitalet i Gødstrup, skulle undersøge, om madlavning kunne fungere som en alternativ eller supplerende form for lugtetræning.
Normal lugtetræning består typisk af daglige øvelser med æteriske olier, men mange patienter mister motivationen, da det kan tage måneder, før der ses en effekt.
“Vi ønskede at tilpasse behandlingen til patienternes primære klager og behov – nedsat madglæde er den største og hyppigste klage hos patienter med lugtetab”, forklarer Alexander Fjældstad om idéen bag projektet i pressemeddelelsen.
Madlavningsskolen bestod af fem ugentlige aftenforløb, hvor deltagerne lavede mad og blev introduceret til teknikker, der fremhæver smag og tekstur i maden.
Læs også: Slip af med muskelspændinger naturligt og effektivt
Markante forbedringer
Resultaterne taler ifølge Alexander Fjældstad for sig selv.
Deltagerne opnåede både en subjektiv og målbar forbedring af deres lugtesans. Faktisk var forbedringerne større end ved normal lugtetræning alene.
“Deltagerne fortalte, at de fik større glæde ved madlavning og en bedre forståelse for, hvordan de kunne udnytte deres sanser, når lugtesansen svigtede”, forklarer Alexander Fjældstad og fortsætter:
“Samtidig målte vi en markant stigning i deres lugteevner, hvilket bekræfter, at madlavning kan være en effektiv form for lugtetræning”.
Læs også: Ny forskning: Middelhavskosten kan sænke blodtrykket – selv hos risikogrupper
Artiklen er baseret på informationer fra Via Ritzau.
Læs også: Ny forskning: Børn af COVID-smittede mødre har flere udviklingsforstyrrelser