Kan tatoveringer øge din kræftrisiko? Ny forskning vækker bekymring

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Tatoveringer er mere populære end nogensinde, men kan de have skjulte sundhedsrisici? En ny dansk undersøgelse antyder en mulig forbindelse mellem tatoveringsblæk og en øget risiko for kræft.

Forskere advarer om, at flere studier er nødvendige for at forstå konsekvenserne fuldt ud.

Tatoveringer og kræft: Hvad viser forskningen?

Foto Shutterstockcom

For mange er tatoveringer en kunstform eller en måde at udtrykke sig på. Men en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet tyder på, at der kan være en bagside af medaljen.

Ifølge studiet, som bygger på data fra næsten 6000 tvillinger, har personer med store tatoveringer en markant højere risiko for både hud- og lymfekræft sammenlignet med dem uden blæk på kroppen.

Læs også: Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Blækket forsvinder ikke – det spreder sig i kroppen

Foto Shutterstockcom

Når du får en tatovering, bliver farven ikke bare i huden. Forskere har påvist, at pigmenterne bevæger sig gennem kroppen og ophobes i lymfeknuderne.

Dette kan aktivere kroppens immunforsvar og føre til øget celledeling, hvilket potentielt kan øge risikoen for kræft.

Tre gange højere risiko for lymfekræft

Foto Shutterstockcom

Undersøgelsen afslørede, at personer med store tatoveringer har op til tre gange større sandsynlighed for at udvikle lymfekræft end personer uden tatoveringer.

Hudkræft er også mere udbredt blandt dem med tatoveringer – især hvis blækket dækker store områder af kroppen.

Læs også: Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis - men er det en god idé?

Hvorfor bekymrer forskerne sig?

Foto Shutterstockcom

Kræft er en kompleks sygdom med mange faktorer, og tatoveringsblæk er blot én brik i puslespillet. Dog er det bemærkelsesværdigt, at der ses en tydelig sammenhæng i undersøgelsen.

Forskerne understreger dog, at det er for tidligt at drage en konklusion, om tatoveringer direkte forårsager kræft, eller om andre faktorer spiller en rolle.

Hvad er næste skridt i forskningen?

Foto Shutterstockcom

For at afklare den præcise sammenhæng mellem tatoveringer og kræft er der behov for yderligere undersøgelser. Forskerne vil blandt andet undersøge, om bestemte typer blæk eller bestemte kemiske forbindelser i blækket udgør en større risiko end andre.

Bør du være bekymret, hvis du allerede har tatoveringer?

Foto Shutterstockcom

Selvom resultaterne er opsigtsvækkende, understreger eksperterne, at der ikke er grund til panik. Hvis du overvejer at få en ny tatovering, kan det dog være en god idé at undersøge, hvilke typer blæk der anvendes, og hvordan de påvirker kroppen.

Læs også: Nyt studie: Klamydiapneumoni i øjet kan forværre Alzheimers

Kan tatoveringer forblive sikre i fremtiden?

Foto Shutterstockcom

Med den voksende tatoveringsindustri kan fremtidens blæk muligvis udvikles til at være mere biokompatibelt og mindre tilbøjeligt til at sprede sig i kroppen. Teknologiske fremskridt og strengere regulering af kemikalier i tatoveringsblæk kan spille en vigtig rolle i at gøre tatoveringer sikrere.

Hvad siger myndighederne?

Foto Shutterstockcom

Flere lande har allerede skærpet reguleringen af tatoveringsblæk, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål om de langsigtede helbredseffekter. Europæiske myndigheder følger forskningen nøje for at vurdere, om der bør indføres yderligere restriktioner.

En trend, der kræver omtanke

Hands Tattoo” af Matheus Ferrero/ CC0 1.0

Tatoveringer er en livsstilsbeslutning, som mange ikke fortryder. Men ligesom med mange andre kosmetiske behandlinger er det vigtigt at være opmærksom på potentielle sundhedsrisici.

Med den nye forskning i baghovedet kan det være en god idé at tænke sig om en ekstra gang, inden man fylder kroppen med blæk.

Læs også: Sådan holder du dit hjem fri for bakterier hele vinteren

Artiklen er baseret på informationer fra Illusteret Videnskab

Læs også: Ny viden peger på tidlige risikofaktorer for tarmkræft

Andre Artikler

Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Ny forskning tyder på, at helbred og livsstil midt i livet kan få større betydning for demensudvikling end tidligere antaget.

Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Ny forskning undersøger, hvordan privat brug af kunstig intelligens hænger sammen med mental trivsel.

Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis – men er det en god idé?

Et forslag om at ændre børnevaccinationsprogrammet er på vej. Spørgsmålet er, om en gratis vaccine løser et problem eller skaber nye.

Nyt studie: Klamydiapneumoni i øjet kan forværre Alzheimers

Forskere har længe ledt efter tidlige tegn på Alzheimers sygdom. Nu peger ny forskning på, at svaret delvist kan findes et overraskende sted.

Mange tilfælde af demens kan være relateret til livsstilsfaktorer

Ny forskning tyder på, at helbred og livsstil midt i livet kan få større betydning for demensudvikling end tidligere antaget.

Hyppig brug af kunstig intelligens kædes sammen med depressive symptomer

Ny forskning undersøger, hvordan privat brug af kunstig intelligens hænger sammen med mental trivsel.

Vaccination mod skoldkopper kan blive gratis – men er det en god idé?

Et forslag om at ændre børnevaccinationsprogrammet er på vej. Spørgsmålet er, om en gratis vaccine løser et problem eller skaber nye.