En mor, en søster, en ven – fanget i venteposition. En transplantation kunne redde livet, men der er ingen donor.
Tiden går, håbet svinder, og spørgsmålet presser sig på: Hvorfor er vi stadig så afhængige af held og timing, når det handler om liv og død?
I jagten på svar og løsninger har forskere verden over kastet sig over muligheder, der for bare få årtier siden lød som science fiction.
En af de mest kontroversielle – og fascinerende – handler om at bruge organer fra dyr. Og nu har et kinesisk studie gjort noget, der i den grad vækker opsigt.
Læs også: Søvnforandringer hos ældre kobles til specifik sygdom
Et levende menneske, en død hjerne og en lever fra en gris
På et hospital i Kina, bag lukkede døre og steriliserede vægge, blev der for nyligt gennemført en transplantation, som på overfladen ligner noget fra et dystopisk fremtidsscenarie.
En hjernedød patient fik indopereret en lever fra en genetisk redigeret gris – og levede videre med den i 10 døgn.
Og nej, det var ikke bare en tilfældig gris. Dyret var resultatet af præcisionsavl og genterapi, hvor forskere havde modificeret seks specifikke gener. Målet var at få griseleveren til at fungere i en menneskelig krop uden at blive angrebet af immunsystemet.
Det, der skete i løbet af de ti dage, var overraskende: Griseleveren fungerede.
Læs også: Advarsel! Farlig trend fører til dødlig pølseforgiftning
Den producerede galde, blodgennemstrømningen forblev stabil, og kroppen viste ingen tegn på at afvise det fremmede organ. Det var, set med videnskabelige øjne, en lille sejr.
Men før nogen råber ”gennembrud”, skal det understreges: Patienten var allerede hjernedød. Der var aldrig tale om helbredelse – men snarere en test af, hvor langt teknologien er kommet. Og det store spørgsmål lurer stadig: Er det her en vej, vi bør gå?
En lille brik i et kæmpe puslespil
Studiet, som er offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Nature, har fået både begejstring og skepsis til at blomstre. Blandt de fagpersoner, der har gransket forsøget, er Mette Christine Jørgensen fra Novo Nordisk Fondens Center for Stem Cell Medicine (reNEW). Hun ser det som et vigtigt, men begrænset bidrag til den samlede viden om xenotransplantation – det tekniske udtryk for transplantationer mellem arter.
Det unikke ved forsøget er ikke nødvendigvis teknologien bag, men selve udførelsen: at et dyreorgan rent faktisk kunne arbejde i et menneske – også selvom det kun var i ti dage.
Læs også: Dødelig fejl på dansk hospital - han skulle bare bedøves
Det åbner for muligheden, at griseorganer måske kan bruges som en midlertidig løsning til patienter, der venter på et menneskeligt donororgan.
Lidt som en medicinsk „pauseknap‟.
Men netop det midlertidige aspekt – og de enorme omkostninger – får eksperter til at tvivle på, hvor praktisk metoden egentlig er.
Genmodificerede dyr er ekstremt dyre at producere og holde – og endnu dyrere at gøre klar til kirurgiske indgreb. Det er ikke noget, der lige rulles ud på landets sygehuse i morgen.
Læs også: Trusler, slag og jernrør! Personale frygter for deres liv
Det kinesiske studie føjer sig til rækken af eksperimenter, hvor vi langsomt, skridt for skridt, nærmer os en ny medicinsk virkelighed.
En virkelighed, hvor organmangel måske en dag ikke er dødsdom, men blot en overgangsperiode. Men lige nu? Det er stadig mest teori og dyre testscenarier.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab
Læs også: Norsk mand har ikke været i bad i et år – resultatet chokerer alle