Et nyt forskningsprojekt har gjort det usædvanlige. De har lagt babyer i MR-scannere, mens de var vågne.
Målet var at finde ud af, om helt små børn kan danne og lagre minder, som vi voksne måske bare ikke kan huske senere i livet.
Studiet, der blev publiceret i Science, viser, at hippocampus – hjernens hukommelsescenter – allerede i spædbarnsalderen reagerer aktivt, når barnet genkender billeder, det tidligere har set.
Ved hjælp af fMRI-teknologi målte forskerne børnenes hjerneaktivitet, mens de så billeder af eksempelvis legetøj og ansigter.
Læs også: Forskere overraskede: Rødbedejuice og tyggegummi gav lavere blodtryk
Hvis barnet kiggede længere på et billede, det allerede havde set, tyder det på genkendelse – og dermed et minde.
Aktiviteten var størst hos børn over 12 måneder, men den var til stede allerede fra 4-månedersalderen.
Hvorfor kan vi ikke huske vores første minder?
Selvom studiet viser tegn på såkaldt episodisk hukommelse hos små børn, forklarer det ikke, hvorfor disse minder ofte forsvinder.
Teorien om, at hippocampus ikke er fuldt udviklet i de første leveår, får nu modspil.
Læs også: Ny godkendt pille kan sænke dit skadelige kolesterol med op til 60 procent
Forskerne antyder i stedet, at minderne måske ligger gemt, men vi mister evnen til at hente dem frem – måske på grund af sproglig eller kognitiv udvikling, der ændrer vores måde at lagre og hente minder på.
Der er også andre mere spekulative teorier – fra Freuds idé om fortrængning til den simple tanke, at verden ser så anderledes ud for børn, at deres oplevelser ikke “oversættes” til voksenbevidsthed.
Minder spiller en nøglerolle
Det er ikke bare en akademisk øvelse at forstå børns hukommelse.
Ifølge forskere som Toril Jensen fra VIA University College kan viden om børns erindring få betydning i fx socialsager eller retssager, hvor børns vidneudsagn kan være afgørende.
Læs også: Problematisk hud kan have rod i din tarm: her er hvad der sker i din mikrobiom
Derfor er det vigtigt at forstå, hvad og hvordan børn husker – og hvordan vi som voksne kan hjælpe dem med at formulere det.
Selvom studiet ikke giver det endelige svar på, hvorfor vores tidligste minder forsvinder, åbner det døren for nye måder at forstå barndommens mysterier.
Som forskerne selv siger: Vi har kun lige kradset i overfladen.
Artiklen er baseret på informationer fra Videnskab.dk.
Læs også: Søvnapnø er en af de mest oversete årsager til hjertesygdom: kend de 6 tegn
Læs også: Ny eksem-medicin uden steroider viser bedre langtidseffekt end hvad de fleste bruger i dag