Hvert år bliver op mod 50 millioner mennesker ramt af en tilsyneladende harmløs maveinfektion.
De fleste slipper med diarre og ubehag. Men for op til 100.000 af dem udvikler det sig til et dødeligt forløb.
Bag det står en encellet parasit ved navn Entamoeba histolytica. Den gemmer sig i forurenet mad og drikke – ofte i områder med dårlig sanitet.
Når den først er inde i kroppen, kan den skabe åbne sår i tarmen, smelte leveren og til sidst trænge ind i lunger og hjerne.
Læs også: Ro på! Sådan får du styr på eksamensnerverne
Alligevel har det i årtier været en gåde, hvordan parasitten så effektivt undgår at blive angrebet af kroppens immunforsvar.
En makaber forklædning
Det tog over 20 års forskning at finde svaret. Men mikrobiolog Katherine Ralston fra University of California har nu afsløret det mørke trick.
Parasitten flår stykker af menneskeceller og bruger dem som camouflage.
Ved at kopiere specifikke proteiner fra døde cellers overflade og placere dem på sin egen, undgår E. histolytica at blive genkendt af kroppens forsvarssystem.
Læs også: Her er de sundeste lande i 2025 - er vi en del af dem?
Det er som om den tager ligdele på og bliver usynlig.
Katherine Ralston opdagede allerede i 2014, hvordan parasitten bogstaveligt talt bider i levende celler og efterlader dem sivende og ødelagte.
Men det var først i 2022, at hendes hold fandt ud af, hvordan disse angreb også fungerer som forklædning.
Et gennembrud i sigte
Selvom parasitten er kompleks – dens genom er langt større end både salmonella og HIV – er forskerne nu tættere end nogensinde på en løsning.
Læs også: Disse skjulte tegn på prostatakræft må du ikke ignorere
Med en avanceret teknik, der kombinerer RNAi og CRISPR, kan forskerne mærke og manipulere parasittens gener og proteiner.
Målet er at identificere præcis hvilke gener og proteiner, der er nøglen til parasittens overlevelsesevne.
Når de er kortlagt, kan nye lægemidler rettes direkte mod de svage punkter.
Forskningen har altså nu en reel strategi. En kampplan, der kan føre til vacciner og behandlinger, og måske endelig stoppe parasittens dødelige fremfærd.
Læs også: Sådan kan din krop afsløre tegn på Alzheimers, længe før hjernen gør det
Artiklen er baseret på informationer fra Popular Science.
Læs også: Er det sikkert at kysse én, der har spist gluten, når man er allergiker?