Så længe kan du maksimalt sidde ned, før det bliver farligt

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Det virker harmløst at sidde ned – vi gør det trods alt hver dag.

Men timerne foran computeren, i sofaen eller i bilen kan sætte alvorlige spor på både din fysiske og mentale sundhed.

Men hvornår begynder det at blive farligt?

Risikoen for livsstilssygdomme stiger markant

Foto Shutterstockcom

Langvarig stillesiddende adfærd øger risikoen for type 2-diabetes, hjertesygdom og flere typer kræft, herunder tarm-, bryst- og livmoderkræft.

Læs også: Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Jo længere du sidder dagligt, desto større er risikoen.

Højt blodtryk

Foto Shutterstock

Studier viser en sammenhæng mellem lang tid at sidde ned og forhøjet blodtryk.

Hele 6,3 % af de undersøgte kontoransatte havde blodtryk på over 140/90 mmHg – et niveau, der betegnes som grad 2 hypertension.

Blodcirkulationen

Foto Shutterstockcom

At sidde længe påvirker blodgennemstrømningen – særligt i benene.

Læs også: Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Det kan føre til hævede ben og øget risiko for blodpropper, især hvis du sidder i samme stilling uden at bevæge dig.

Din kropsholdning lider

Foto Shutterstockcom

Efter blot at sidde ned i 2 timer kan man opleve ubehag i nakke, skuldre, ryg og lår. Det skyldes, at muskler og led bliver belastet ensidigt og statisk.

Stofskiftet går i dvale

Foto Shutterstockcom

Langvarig inaktivitet kan sænke kroppens evne til at omsætte mad til energi.

Dit stofskifte bliver langsommere, og kroppen brænder færre kalorier – hvilket øger risikoen for overvægt og insulinresistens.

Læs også: Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Muskler og led svækkes

Foto Shutterstockcom

Det påvirker muskel- og skeletlidelser i nakke, knæ, lår og lænd. Dette kan udvikle sig til kroniske smerter og funktionsnedsættelse, hvis det står på længe.

Din mentale sundhed tager skade

Foto Shutterstockcom

Efter længere tid siddende rapporterer personer lavere mental velvære og ringere evne til at løse problemer kreativt.

Der ses også sammenhæng mellem stillesiddende liv og symptomer på depression.

Sidder du under 4 timer om dagen?

Foto Shutterstock

Hvis du sidder mindre end 4 timer dagligt, vurderes din risiko for helbredsproblemer som lav.

Læs også: Sådan nyder du julemaden uden at spise for meget

Det betyder dog ikke, at du skal ignorere fysisk aktivitet – men du er bedre stillet end de fleste.

Sidder du mellem 4–8 timer om dagen?

Foto Shutterstockcom

Denne kategori dækker mange kontorarbejdere og studerende. Risikoen for sygdomme begynder at stige, især hvis du ikke kompenserer med motion i løbet af dagen.

Sidder du mellem 8–11 timer om dagen?

Foto Shutterstockcom

Når du nærmer dig eller overstiger 8 timer dagligt, er du i risikozonen for en række alvorlige sygdomme, som hjerteproblemer og type 2-diabetes.

Det er vigtigt med regelmæssige pauser og bevægelse.

Læs også: Sådan mindsker du allergi og astma i højtiden

Sidder du mere end 11 timer om dagen?

Photo Shutterstockcom

Dette er den farligste kategori. Langvarig inaktivitet i denne grad forbindes med høj dødelighed og kroniske lidelser.

Det kræver en aktiv indsats at bryde dette mønster – både for din fysiske og mentale sundhed.

Artiklen er baseret på informationer fra Medical News Today.

Andre Artikler

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.

Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke

En lille køkkenfejl juleaften kan være nok til at give hele familien en uventet mavepine.

Derfor falder humøret om vinteren – og hvordan du kan modvirke det

Forskning viser, at små ændringer i hverdagen kan gøre vintermånederne både lettere og mere energifyldte.

Sådan opstår madforgiftning – og sådan undgår du den

Mavekramper, kvalme og feber efter et måltid skyldes ikke altid “dårlig fordøjelse”. Ofte er årsagen mere konkret og i mange tilfælde til at undgå.

Hvorfor 24 timers vågenhed svarer til alkoholpåvirkning

Selv få sekunders mikrosøvn kan sætte både din sikkerhed og din koncentration på spil.