At springe et måltid over kan virke som en nem genvej til vægttab eller en uundgåelig konsekvens af en travl hverdag.
Men bag den tomme tallerken gemmer der sig en række fysiologiske, kognitive og metaboliske reaktioner, der måske kan overraske dig.
Fald i blodsukkeret og aktivering af glukagon
Når du springer et måltid over, falder dit blodsukker og insulinniveau hurtigt.
Det aktiverer bugspytkirtlens α-celler, som frigiver glukagon for at holde blodsukkeret stabilt.
Læs også: Det vigtigste råd fødevareeksperter giver hvert år til julekokke
Kroppen begynder at nedbryde lagret glykogen og senere fedt for at få energi.
Kroppen skifter til fedtforbrænding
Når glykogenlagrene er tømt, begynder kroppen at forbrænde fedt gennem lipolyse.
Triglycerider i fedtvævet nedbrydes, og leveren producerer ketonstoffer, som hjernen kan bruge som brændstof i stedet for glukose.
Øget niveau af sult- og stresshormoner
Hormonerne ændrer sig markant. Leptin falder, hvilket normalt signalerer mæthed, og ghrelin stiger, hvilket gør dig mere sulten.
Læs også: Hvordan GLP-1 medicin ændrer spisevaner i julen
Samtidig stiger dit kortisolniveau, hvilket kan øge stressfølelsen.
Dårligere koncentration og hukommelse
Mange oplever nedsat selektiv opmærksomhed, dårligere arbejdshukommelse og langsommere planlægningsevner, når de springer måltider over.
Studier har vist, at både mennesker og dyr bliver mere irritable og impulsive.
Øget risiko for overspisning senere
At springe et måltid over kan føre til, at du spiser mere senere.
Læs også: Fødevareeksperter advarer mod sølvpapir til bestemte julemadrester
Kroppen vil kompensere for det tabte, hvilket kan resultere i større, energitætte måltider og i sidste ende gøre det sværere at holde vægten.
Kan påvirke din vægt og kolesterol
Data viser, at personer, der spiser færre, men strukturerede måltider, kan have lavere BMI.
Men at springe morgenmaden over og spise sent om aftenen kan fremme vægtøgning og dårlige lipidprofiler.
Forskel på måltidspringning og periodisk faste
Der er forskel på spontant at springe måltider over og at faste planlagt.
Læs også: Kan børn leve sundt uden kød? Forskningen giver svar
Ved periodisk faste er der struktur og en fastsat tidsramme, som kan reducere kropsfedt og forbedre kolesteroltal, mens uplanlagt måltidspringning er forbundet med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Din alder og livsstil spiller ind
Børn, teenagere og ældre har forskellige spisemønstre, og det påvirker, hvordan kroppen reagerer på at springe måltider over.
Sen aften-spisning kan eksempelvis forringe insulinfølsomheden og fedtomsætningen.
Risiko for mangler på vitaminer og mineraler
Mennesker, der ofte springer måltider over, får ofte ikke dækket deres behov for calcium, vitamin C og folat.
Læs også: Ny forskning: Der findes ikke én rigtig kost til en sund aldring
Det kan øge risikoen for mangeltilstande og dårlig ernæringsstatus.
Mulighed for at støtte vægtstyring
Selvom spontane måltidspringninger kan være problematiske, viser undersøgelser, at planlagte måltider og regelmæssige spisevaner kan hjælpe med at styre vægten og holde triglyceridniveauer nede.
Artiklen er baseret på informationer fra News Medical.