De fleste mennesker kan nemt genkalde sig en håndfuld klare barndomsminder – måske fra børnehaven eller fra den første cykeltur uden støttehjul.
Men før det bliver billedet uklart. De allerførste år af livet føles ofte som et sort hul, hvor minderne enten mangler eller ligger skjult et sted, vi ikke kan få adgang til.
Dette fænomen kaldes barndomsamnesi, og forskere har i årtier forsøgt at forstå, hvorfor vi mister adgangen til de tidligste oplevelser.
Traditionelt har forklaringen været, at små børn simpelthen ikke har en tilstrækkelig udviklet hjerne til at lagre minder på en måde, der kan huskes i voksenlivet.
Læs også: Spejle i soveværelset kan påvirke din søvn
Hjernescanninger giver nye spor
Et forskerhold fra Yale University og Columbia University i USA har nu leveret nye indsigter i mysteriet.
Ved hjælp af avancerede hjernescanninger undersøgte de spædbørn mellem fire og 24 måneder, som blev præsenteret for billeder flere gange.
Resultaterne viste, at børnene reagerede tydeligt på billeder, de tidligere havde set, hvilket tyder på en form for genkendelse.
Det mest interessante var, at denne reaktion blev ledsaget af aktivitet i hippocampus – den del af hjernen, som er afgørende for at danne og lagre nye minder.
Læs også: Serena Williams: Derfor frøs jeg mine æg ned i 20'erne
Det antyder, at hukommelsen faktisk er aktiv fra en meget tidlig alder, men at vi senere mister adgangen til de oplevelser.
Minderne er måske ikke væk
Forskningen peger på, at det ikke nødvendigvis er lagringen af minder, der fejler, men snarere vores evne til at hente dem frem igen senere i livet.
Det kan hænge sammen med sprogets udvikling og den måde, vi strukturerer oplevelser som børn. Uden sproglig ramme kan minderne være sværere at fastholde.
Tidligere studier har vist, at voksne sjældent har erindringer fra før de fyldte tre år. Men de nye fund tyder på, at hjernen alligevel gemmer på oplevelser fra spædbarnsalderen – blot uden at vi har nøglen til at låse dem op.
Læs også: Senator Chuck Schumer efter Trumps opslag: “Han er ikke rask”
For forskere giver dette nye muligheder: at undersøge, hvordan hukommelse formes, og hvad der sker, når adgangen til de tidligste minder forsvinder.
Det kan give vigtig viden om både normal hukommelsesudvikling og sygdomme, der rammer hukommelsen senere i livet.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab
Læs også: 18 studier kobler daglige mentale øvelser til bedre hjertesundhed