Kræft rammer hvert år tusindvis af danskere. Tal fra 2023 viser, hvilke kræftformer der er mest udbredte blandt mænd og kvinder, og hvordan udviklingen ser ud for de mest almindelige diagnoser.
Brystkræft er den mest udbredte kræftform hos kvinder
Med 5.412 nye tilfælde i 2023 er brystkræft den hyppigste kræftform blandt kvinder.
Sygdommen rammer sjældent yngre end 30 år og forekommer oftest hos kvinder over 60 år.
Siden indførelsen af landsdækkende mammografiscreening i 2007-10 er flere tilfælde blevet opdaget tidligt, og niveauet har været stabilt siden 2011.
Læs også: Sådan måler du dit blodtryk korrekt og på det rigtige tidspunkt
Prostatakræft topper hos mænd
Hos mænd er prostatakræft den mest almindelige diagnose med 4.404 nye tilfælde i 2023. Hyppigheden stiger med alderen, især efter 50 år.
Den markante stigning i 00’erne skyldtes primært flere PSA-blodprøver, men de seneste ti år har udviklingen været stabil.
Lungekræft rammer især ældre
Lungekræft er den tredjehyppigste kræftform både hos mænd og kvinder med i alt 2.769 tilfælde hos kvinder og 2.487 hos mænd.
Den ses sjældent før 45-årsalderen, men er mest udbredt hos personer mellem 75 og 84 år.
Læs også: Kan Wi-Fi være forbundet med kræft? Forskning giver svaret
Tobaksrygning er den største risikofaktor, men overlevelsen er forbedret markant de seneste ti år takket være tidligere diagnoser og bedre behandling.
Tarmkræft påvirker begge køn
I 2023 blev der registreret 2.060 nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft hos kvinder og 2.344 hos mænd.
Et nationalt screeningsprogram for 50-74-årige, indført i 2014, medførte en kraftig stigning i antallet af registrerede tilfælde, men tallene er siden faldet til niveauet før screeningen. Antallet af dødsfald falder fortsat.
Hudkræft er i vækst
Hudkræft, eksklusiv basalcellekræft, ramte 2.570 kvinder og 3.088 mænd i 2023. Stigningen tilskrives især danskernes solvaner og brug af solarium.
Læs også: Studie afslører: Denne lille detalje kan være nøglen til lavere stress og bedre helbred
Pladecelle-hudkræft ses primært hos personer over 50 år, og mænd rammes oftere end kvinder. Heldigvis bliver 99 pct. helbredt, når diagnosen stilles.
Modermærkekræft stiger blandt yngre voksne
Med 1.536 tilfælde hos kvinder og 1.515 hos mænd i 2023 ses modermærkekræft i alle aldre, men ofte hos personer mellem 15 og 49 år.
Øget solbadning og solskoldninger i barndommen er væsentlige årsager, ligesom solarium øger risikoen.
Tidlig opdagelse er blevet mere almindelig, da flere får tjekket deres hud regelmæssigt.
Læs også: Ny analyse: Ozempic er med til at ændre parfumemarkedet
Brystkræft rammer sjældent unge
Selvom brystkræft er udbredt, er sygdommen sjælden blandt kvinder under 30 år.
Forekomsten stiger markant med alderen, hvilket gør screening og tidlig diagnosticering til en afgørende faktor i behandlingen.
Lungekræft og rygning hænger tæt sammen
Det er veldokumenteret, at tobaksrygning er den primære årsag til lungekræft. Risikoen falder gradvist, jo længere tid man har været røgfri.
Faldet i antallet af rygende kvinder siden 1970 har haft en stor indvirkning på udviklingen i sygdommen.
Læs også: Symptomer på tyktarmskræft, der bør få dig til at søge læge
Prostatakræft opdages ofte sent
Selvom PSA-tests har ført til flere diagnoser, anbefales de kun ved symptomer eller familiær disposition.
Danmark har derfor færre tilfælde sammenlignet med de øvrige nordiske lande, men samme dødelighed. Det understreger, at tidlig opdagelse fortsat er en udfordring.
Hud- og modermærkekræft kan forebygges
Eksperter anbefaler skygge, solhat, solcreme og at undgå solarium for at beskytte sig mod solens skadelige stråler.
Særligt solskoldninger i barndommen kan øge risikoen markant for hudkræft og modermærkekræft senere i livet.
Regelmæssige hudtjek kan være afgørende for tidlig opdagelse.
Kræftstatistik giver vigtig viden
Bag tallene gemmer sig menneskelige skæbner, men statistikkerne er vigtige redskaber i arbejdet med at forebygge og forbedre behandlingen af kræft.
Udviklingen viser, at både screeningsprogrammer og ændrede livsstilsvaner kan have stor indflydelse på sygdomsbilledet i Danmark.
Artiklen er baseret på informationer fra Kræftens Bekæmpelse.