Debatten om skærmbrug i skolen er fyldt med stærke holdninger og skråsikre påstande. Men hvad siger forskningen egentlig?
Tre norske forskere har gennemgået nogle af de mest udbredte myter. De bidrog med nuancer til debatten under et nyligt arrangement i Arendal.
Alle skærme er de samme
Mange debattører mener, at skærmbrug generelt er skadeligt. Men det er en alvorlig misforståelse, siger forskerne.
En seksårig og en sekstenårig har vidt forskellige behov, og det samme gælder fagene og lærernes tilgang.
Læs også: Forskere afslører: I dette miljø lever mennesker markant længere
Skærm er et værktøj, men ikke en færdig metode, og dets effekt afhænger helt af, hvordan og hvornår det bliver brugt.
Skærmen har overtaget skolen
Selvom mange elever i dag har fået en computer eller et tablet, er trykte lærebøger ikke forsvundet.
En stor andel af skoleledere mener, at balancen mellem papir og skærm er god. Det billede drukner bare ofte i den offentlige debat.
Eleverne sidder bare passivt foran en skærm
En udbredt myte er, at skærm gør undervisningen passiv og overfladisk. Men ifølge forskerne handler det i virkeligheden om lærernes digitale kompetencer.
Læs også: Er du klogere, end du tror? Disse tegn afslører det
De fleste lærere føler sig faktisk trygge ved at bruge digitale værktøjer og efterspørger kun mere faglig viden for at blive endnu bedre.
Målrettet brug af skærm kan være både engagerende og lærerig.
Skærmfri skole stopper mobning
Flere politikere har foreslået at fjerne skærme fra skolen for at komme mobning til livs. Men ifølge forskerne er det en naiv forestilling.
Mobning handler ikke kun om teknologi, men det handler om relationer og adfærd.
Læs også: Unge mænd bruger i gennemsnit 10 procent af deres budget et sted
Skoler med mobilforbud har stadig problemer med mobning. Det er ikke teknologien i sig selv, der skaber problemerne.
Trykte lærebøger er automatisk bedre
Skærmkritikere fremhæver ofte de trykte lærebøger som løsningen. Men ifølge forskerne er papir ikke nødvendigvis lig med kvalitet.
Nogle trykte bøger er forældede eller indeholder stereotype fremstillinger. Det er indholdet, ikke formatet, der afgør, om undervisningsmaterialet er godt.
Lærerne ved ikke nok om teknologi
Det bliver ofte sagt, at lærere mangler viden om teknologi. Men undersøgelser viser, at mange lærere faktisk føler sig godt klædt på til at finde, vurdere og bruge digitale ressourcer.
Læs også: Er du fanget i et ensidigt venskab? Disse tegn afslører det
Det, de efterspørger, er ikke basal tekniktræning, men fagligt dybere viden om, hvordan man underviser med teknologien som redskab.
Skærm i spisepausen kræver tilpasning
Politikerne har foreslået skærmfri frokostpauser i skolen. Men ifølge forskerne bør man se på aldersgruppen, før man laver regler.
For de mindste kan højtlæsning være passende. Mellemtrinnet kan fint se børne-tv, og i udskolingen er det vigtigste, at eleverne kommer ud og får frisk luft.
Politikere forstår ikke hverdagen i skolen
Forskere og lærere oplever ofte, at politikernes forslag om skærmbrug mangler forankring i skolens virkelighed.
Læs også: Drop myten: Så få timer søvn kan faktisk være nok
Mange lærere føler sig frustrerede over beslutninger, der virker tilfældige og ude af trit med, hvordan undervisningen faktisk fungerer.
Mere digitalt kan betyde mindre skærmtid
Det lyder måske paradoksalt, men lærere, der er godt uddannet i digital undervisning, bruger ofte mindre tid på skærm.
Når skærmen bliver brugt målrettet og bevidst, undgår man unødvendig og passiv skærmtid, hvilket i stedet kan fokusere på det faglige indhold.
Der mangler forskning på området
Selvom debatten om skærm i skolen er intens, er der overraskende lidt forskning på området – især når det gælder specifikke effekter som mobilbrug i skoletiden.
Ifølge forsker Niamh Ni Bhroin har Skjermbruksutvalget i Norge, som hun var en del af, påpeget denne mangel.
Det betyder, at mange af konklusionerne i debatten bygger på antagelser fremfor solid dokumentation.
Mere forskning er nødvendig for at træffe velinformerede beslutninger om skærmens rolle i skolen.
Artiklen er baseret på informationer fra Forskning.no.