Du kender sikkert fornemmelsen efter et ordentligt grin. Skuldrene falder ned, og en lille lettelse breder sig i kroppen. Måske tænker du ikke mere over det, men kroppen når faktisk en hel del på de få sekunder.
Og det kan måles. Et oversigtsstudie i tidsskriftet PLoS One samlede otte forsøg med 315 voksne. Spontan latter sænkede stresshormonet kortisol med omkring 32 procent sammenlignet med kontrolaktiviteter.
Selv en enkelt latter-session alene sænkede kortisol med cirka 37 procent. Bag oversigten står forskerne Caroline Kaercher Kramer og Cristiane Bauermann Leitao.
Effekten gik igen på tværs af forsøgene
Fire af de otte forsøg var randomiserede kontrollerede forsøg. De øvrige var kvasi-eksperimentelle, hvor deltagerne ikke blev trukket lod imellem.
Læs også: Nyt studie om mobning vækker opsigt: Børn viser tegn på alvorlige traumer
Nogle deltagere så humoristiske videoer, andre deltog i latterterapi med en træner, og andre igen i et selvstyret latterprogram. Alligevel pegede resultaterne samme vej.
Effekten var særlig tydelig, når kortisol blev målt i spyt, hvor det faldt med omkring 44 procent. Kigger man kun på de randomiserede forsøg, faldt kortisol med cirka 37 procent.
Forskerne understreger selv, at der er grænser for, hvor sikre konklusionerne er. Studierne er små, deltagere kan ikke blindes for, om de griner, og den samlede kvalitet vurderes som moderat til lav.
Sådan reagerer kroppen under et grin
Mayo Clinic beskriver både kortvarige og mere langsigtede effekter af latter. Når du ler højt, trækker du dybere vejret, og det iltrige åndedræt sætter gang i hjerte, lunger og muskler.
Læs også: Hvad kronisk stress i det stille gør ved dit immunforsvar, og hvad der faktisk hjælper
Hjernen frigiver samtidig endorfiner, kroppens egne velværestoffer. Puls og blodtryk stiger kortvarigt og falder bagefter igen, lidt som efter en mild fysisk anstrengelse. Musklerne slapper af, og kredsløbet får en lille opmuntring.
På længere sigt kan latter ifølge Mayo Clinic sænke stresshormoner som kortisol, der kan svække immunforsvaret. Samtidig ser latter ud til at styrke visse immunceller, som hjælper med at bekæmpe sygdom.
Latter som konkret sundhedsredskab
Latter er ikke kun noget, der sker spontant foran en komedie. Latterterapi og latteryoga, hvor man øver sig i at grine uden en vittighed, er testet hos både raske og patienter med blandt andet diabetes, overvægt og i dialysebehandling.
Hvor stærke de kliniske effekter er, afhænger stadig af bedre og større studier. Forskerne bag oversigten efterlyser selv mere forskning, især i, hvor længe effekten på kortisol varer.
Læs også: Fem minutters vejrtrækning om dagen kan forbedre dit humør mere end meditation
Sådan får du mere latter i hverdagen
Du skal ikke være skuespiller for at hente gevinsten. Prøv at bytte nyhederne ud med en komedie eller et stand-up-show en aften i ny og næ. Hold øje med podcasts, der får dig til at smile, når du er på vej til arbejde.
Vær sammen med mennesker, du har det sjovt med. Latter smitter. Og selv et forsøg på at grine aktiverer mange af de samme reaktioner i kroppen.
Har du længere perioder uden glæde eller energi, er et grin ikke en erstatning for at tale med din læge.
Læs også: Frivilligt arbejde kan sænke din risiko for tidlig død og depression markant
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.