Det kan være en livsomvæltende begivenhed at flytte på plejehjem, som både er præget af både praktiske og følelsesmæssige udfordringer.
Den svenske forsker Linda Arvidsson har foretaget et studie, der peger på, at selve flytteprocessen spiller en lige så stor rolle for livskvaliteten som den pleje, at beboerne får efterfølgende.
Eksistentielle tanker
Flytningen opleves som både praktisk og eksistentielt.
De ældre står overfor at skulle forlade deres hjem og minder, og mange føler ambivalens, stress og fysisk udmattelse.
Læs også: Så få skridt om dagen er forbundet med bedre mental trivsel hos unge
Et liv i kasser
Det kan være svært at sortere ejendele fra et langt liv og vælge, hvad der skal med videre. Det beskrives som krævende og følelsesmæssigt tungt.
Hensynet til de pårørende
Flere af de ældre fortalte, at de valgte at flytte for at gøre det lettere for deres pårørende, selvom de selv var bekymrede for forandringen.
Trøst til de nærmeste
Mange forsøger at berolige familien ved at sige, at flytningen bliver nem og god for dem, selv når de føler uro og usikkerhed.
Frygten for det ukendte
Professor Anne Marie Mork Rokstad forklarer i en pressemeddelelse, at usikkerhed og skepsis overfor det ukendte er en af de største udfordringer ved at flytte på plejehjem.
Læs også: Det sker der med din hjerne, når du læser hver dag
Et negativt ry
Plejehjem har fået et negativt omdømme gennem medier og andres erfaringer, hvilket forstærker ældres bekymringer før flytningen.
Manglende inddragelse
Mange oplever, at de ikke er tilstrækkeligt involveret i beslutningen om, hvornår de skal flytte, særligt personer med kognitiv svækkelse eller demens.
Den svære samtale
Pårørende og fagpersoner tøver ofte med at tage snakken om flytning af frygt for at blive opfattet som om, de vil “af med” den ældre.
Når pladser skal fyldes hurtigt
Et tilbud om plejehjemsplads kan komme uventet, og ofte skal beslutningen tages hurtigt. Det kan skabe stress for både den ældre og familien.
Læs også: Sylvester Stallone pressede kroppen til det yderste: Nu fortæller han om konsekvenserne
Tre nøglefaktorer for en god flytning
Ifølge forsker Linda Arvidsson kræver en vellykket flytning, at den ældre selv er så involveret som muligt, at der er gode relationer til dem, der hjælper med flytningen, og at tidspunktet passer for alle parter.
Tid og tålmodighed
Flytteprocessen bør få lov til at tage den tid, der er nødvendig. Nogle har brug for pauser undervejs, uden at miste deres plads på plejehjemmet.
En dedikeret flyttekoordinator
Linda Arvidsson foreslår, at en fast kontaktperson følger hele flytteprocessen for at skabe tryghed og sikre bedre støtte, fremfor mange forskellige administratorer.
Kilde: Forskning.no, Lund University and Forskning.se.
Læs også: Læs dig til en stærkere hjerne: Læsere har 33 procent lavere risiko for Alzheimers
Læs også: Forhøjet kortisol: 8 tegn din krop sender når stresshormonet er for højt
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.