Et hold britiske forskere har udviklet en usædvanlig teknik, der kan hjælpe mennesker med at huske glemte øjeblikke fra deres tidlige år. Resultaterne tyder på, at et simpelt visuelt trick kan vække sovende minder til live – og måske ændre vores forståelse af, hvordan hjernen lagrer fortiden.
Et spejl med et twist
I eksperimentet bad forskere fra Anglia Ruskin University 50 voksne om at kigge på en livevideo af sig selv på en computerskærm. For halvdelen blev der lagt et digitalt filter over billedet, som gjorde, at ansigtet på skærmen lignede deres barndomsudseende.
At se sig selv som barn
Den manipulerede video fungerede som et interaktivt spejl – ansigtet på skærmen bevægede sig i takt med deltagerens egne bevægelser. Kombinationen af det genkendelige og det fremmede skabte en mærkelig, men stærk fornemmelse af at se sig selv som barn.
Flere minder dukkede op
Efter seancen blev deltagerne interviewet om deres barndom. Gruppen, der så deres yngre ansigter, kunne huske markant flere detaljer fra deres tidlige år end kontrolgruppen. Det tyder på, at hjernen muligvis reagerer på visuelle signaler, som kan genaktivere glemte minder.
Læs også: Disse træningsformer virker bedst mod depression
Kroppen som hukommelse
Forskerne mener, at kroppen spiller en vigtig rolle i, hvordan minder lagres. Synet af ens eget ansigt, bevægelser og udtryk kan skabe en fysisk forbindelse til tidligere oplevelser. Når hjernen genkender den kropslige del af et minde, kan det blive lettere at genkalde det.
Barndommens sorte hul
De fleste mennesker oplever såkaldt barndomsamnesi – perioden før cirka treårsalderen, hvor minder sjældent bevares. Studiet åbner mulighed for, at visse minder fra denne tid måske ikke er helt forsvundet, men blot ligger skjult og venter på at blive genaktiveret.
En ny vej for hukommelsesforskningen
Forskerholdet håber, at teknikken kan bruges til at udforske, hvordan visuelle oplevelser og kropsfornemmelser påvirker hukommelsen. Metoden kan måske få betydning for både terapeutiske forløb og studier af neuroplasticitet – hjernens evne til at danne nye forbindelser.
Eksperimentets design
Forsøget blev udført i et kontrolleret laboratoriemiljø med lige mange mænd og kvinder mellem 25 og 50 år. Halvdelen så sig selv uden filter, mens resten oplevede børneversionen af deres eget spejlbillede. Effekten blev målt ved hjælp af efterfølgende interviews og spørgeskemaer.
Læs også: Sådan håndterer du sæsonbetinget depression
Teknologien bag
Det digitale filter anvendte ansigtsgenkendelse og morfing-teknologi til at skabe et realistisk barneansigt ud fra deltagerens nuværende træk. Resultatet var et levende spejlbillede, der fulgte deres bevægelser i realtid – en oplevelse mange beskrev som både mærkelig og rørende.
Hukommelse som sans
Studiet understreger, at hukommelse ikke kun er et mentalt fænomen, men også en sanselig oplevelse. Når hjernen ser noget velkendt, som fx et yngre jeg, kan det udløse følelser, dufte og billeder, der har ligget skjult i årevis.
Perspektiver for terapi
Forskerne håber, at metoden på sigt kan anvendes til at hjælpe mennesker med hukommelsestab, traumer eller neurodegenerative sygdomme. Ved at genskabe visuelle cues fra fortiden kan man måske stimulere hjernen til at genoprette forbindelser, der ellers er gået tabt.
Udsigt til videre forskning
Resultaterne er foreløbige, men peger på et fascinerende samspil mellem teknologi, hukommelse og identitet. Forskerne planlægger nu at gentage forsøget i større skala og undersøge, hvordan hjernens aktivitet ændrer sig under oplevelsen.
Læs også: Sådan får ældre en tryg overgang til plejehjemmet
En rejse ind i erindringen
At se sig selv som barn kan vække både undren og nostalgi – men måske også noget langt dybere. Det viser, at minder ikke altid forsvinder; nogle gange skal de bare ses gennem et nyt spejl.
Artiklen er baseret på informationer fra Illustreret Videnskab og Nature