Et banebrydende studie publiceret i PLOS Biology fra forskere i Canada og Singapore har identificeret fem forskellige søvnprofiler, der hænger tæt sammen med vores mentale sundhed, kognitive evner og hjernens organisering.
At forstå din egen søvnprofil kan hjælpe dig med bedre at tolke dit humør, din koncentration og dine daglige vaner.
1. søvnprofil: Dårlig søvn og psykisk sårbarhed
Personer i denne gruppe har svært ved at falde i søvn, vågner ofte om natten og føler sig trætte i løbet af dagen.
De viser også højere niveauer af angst, depression og stress.
Læs også: Disse kosttilskud bør ikke tages om morgenen, ifølge diætister
2. søvnprofil: Søvnrobusthed med følelsesmæssig påvirkning
Denne profil viser, at nogle mennesker oplever stress eller lavt humør, men uden at klage over deres søvn.
Selvom de rapporterer at sove normalt, har de nedsat opmærksomhed og øget impulsivitet.
3. søvnprofil: Brug af sovemedicin og social balance
Denne gruppe anvender ofte medicin for at sove, men har ingen markante problemer i løbet af dagen.
Socialt trives de godt, men scorer lavere i tests af visuel hukommelse og følelsesgenkendelse, hvilket tyder på subtile kognitive bivirkninger.
Læs også: Så længe smitter forskellige sygdomme
4. søvnprofil: Kort søvn og svækket kognitiv præstation
Personer, der sover under seks til syv timer per nat, har typisk dårligere resultater i opgaver, der kræver koncentration, sprog og hukommelse.
De viser også mere aggressiv adfærd og lavere grad af venlighed.
5. søvnprofil: Fragmenteret søvn og mental sårbarhed
Denne profil kendetegnes ved hyppige opvågninger, fysiske gener eller vejrtrækningsproblemer under søvn.
Gruppen viser højere niveauer af angst, brug af alkohol eller tobak og lavere præstation i sproglig bearbejdning og arbejdshukommelse.
Læs også: Læge anbefaler fast tidspunkt for sidste kop kaffe
Kvinder er oftere repræsenteret her, muligvis på grund af hormonelle og sociale faktorer.
Søvnens forbindelse til hjernen
Studiet viser, at hver søvnprofil svarer til et unikt mønster af hjernens forbindelser, målt gennem funktionel MR-scanning.
For eksempel havde personer med dårlig søvn og høj angst en overaktivitet mellem følelses- og bevægelsesområder i hjernen, hvilket kan forklare en tilstand af konstant alarmberedskab.
Forskelle i hjernens beskyttelsesmekanismer
Mennesker med følelsesmæssig belastning, men uden søvnproblemer, viste ingen unormal hjerneaktivitet.
Læs også: Novo Nordisk har testet en mere effektiv behandling af vægttab
Det kan tyde på, at deres hjerner kompenserer eller forvrænger deres egen opfattelse af søvn.
Et nyt syn på søvnkvalitet
Resultaterne peger på, at der ikke findes én korrekt måde at sove på. Søvn er et komplekst fænomen, der afhænger af mange biologiske, psykiske og sociale faktorer.
Betydningen for fremtidig sundhedsforskning
Den nye klassificering kan bane vej for mere personligt tilpassede tiltag, der forbedrer både søvnkvalitet og generel trivsel.
Helhedsperspektiv på søvn
Studiet analyserede over 100 faktorer, herunder personlighed, mental og fysisk sundhed, kognition og brug af stimulanser, for at skabe et komplet billede af søvnen som et multidimensionelt fænomen.
Læs også: Disse personlighedstræk kan påvirke din levealder
Et skridt væk fra traditionelle søvnteorier
Tidligere forskning fokuserede ofte på enkelte elementer som søvnlængde eller indsovningstid.
Dette nye studie viser, at søvn bør forstås ud fra et langt bredere perspektiv, hvor både krop, sind og hjerne spiller sammen.
Kilder: ElConfidencial og PlOS Biology.