En ny undersøgelse antyder, at en afgørende fase i udviklingen af Alzheimers kan standses, før skaden overhovedet når at gå i gang. Forskere fra Tokyo Metropolitan University har identificeret et tidligt og overraskende svagt led i processen.
De mener nu, at netop dette svage punkt kan blive nøglen til fremtidens behandlinger.
Små samlinger afsløret
Inden tau-proteiner danner de hårde fibriller, der forbindes med Alzheimers, samler de sig i bløde nanoklynger.
Forskerne beskriver dem som midlertidige, næsten geléagtige ophobninger i opløsning.
Det er netop disse strukturer, der viser sig at være så afgørende for hele sygdomsforløbet.
Et skrøbeligt mellemstadie
Holdet kunne opløse de tidlige klumper ved at ændre saltniveauer i kombination med heparin.
Da disse samlinger forsvandt, stoppede fibrillerne næsten fuldstændigt med at vokse.
Det antyder, at det ikke er de færdige fibriller, men forstadierne, der styrer processen.
Læren fra polymerer
Forskerne hentede inspiration i polymerfysikken, hvor lange molekylkæder typisk danner krystaller via mellemstadier.
De så en slående lighed: tau-proteiner følger samme logik og springer ikke direkte til den endelige struktur.
Det er netop denne indsigt, der vendte forskernes fokus mod de tidlige nanoklynger.
Læs også: Ny forskning: Måltider på forkerte tidspunkter kan påvirke fordøjelsen
Ionernes rolle
Ifølge forskerne svækkes tau-proteinernes evne til at finde sammen, når mængden af ladede ioner stiger.
De ekstra ioner gør, at tau og heparin har sværere ved at binde sig til hinanden.
Det ændrer hele miljøet omkring proteinerne og bremser dannelsen af de kritiske klynger.
Et nyt sygdomsmål
Studiet peger på, at fremtidige lægemidler ikke nødvendigvis skal ramme de færdige fibriller.
I stedet kan behandlinger målrettes det reversible, tidlige trin, hvor strukturerne endnu er sårbare.
Denne strategi kan potentielt ændre retningen i kampen mod flere neurodegenerative sygdomme.
Relevans for Parkinsons
Forskerne vurderer, at mekanismen muligvis også spiller en rolle i sygdomme som Parkinsons.
Hvis tidlige, bløde proteinklynger også dér er nøglen, kan principperne genbruges bredt.
Det åbner et forskningsfelt, hvor fælles tidlige mekanismer kan blive nyt fokuspunkt.
Et mere nuanceret billede
Alzheimers forskning har i årtier fokuseret på de robuste fibriller, som er vanskelige at fjerne.
Men de nye data viser, at kampen måske skal vindes i et langt tidligere felt.
Det giver forskerne en sjælden mulighed for at intervenere, før celleskader opstår.
Læs også: Defibrillator kan have reddet Christian Eriksens liv - sådan fungerer den
Finansieret af store programmer
Projektet modtog støtte fra en række japanske forskningsfonde, herunder JST SPRING og AMED.
Den brede finansiering understreger, hvor strategisk vigtig forståelsen af tau-proteiner er i Japan.
Investeringerne afspejler også konditionens voksende globale betydning.
Hvad er tau-fibriller?
Tau-proteinets almindelige funktion er at stabilisere mikrotubuli inde i nervecellerne.
Når strukturen foldes forkert, klæber proteinerne sig sammen i lange fibriller.
Disse ophobninger hæmmer cellernes transportsystem og forbindes tæt med kognitiv svækkelse.
Hvorfor forstadierne betyder alt
Fibrillerne udvikles kun, hvis de mindre, tidlige klynger får lov at dannes.
Derfor ser forskere nu disse klynger som “startknappen” for hele sygdomsprocessen.
Stopper man startknappen, forhindrer man hele det efterfølgende kollaps.
Potentiale for nye behandlinger
Forskningsresultaterne kan blive grundlaget for en helt ny klasse af Alzheimers-medicin.
I stedet for at rydde op efter skaderne, kan behandlinger måske forhindre, at de opstår.
Det giver håb om mere forebyggende indgreb i fremtidens demensbehandling.
Læs også: Stort dansk studie finder sammenhæng mellem nitrat i drikkevand og demens
Artiklen er baseret på informationer fra ScienceDirect og ScienceDaily
Læs også: Myggene vælger ikke tilfældigt – derfor er du deres favorit