Mangel på protein viser sig ofte i kroppen længe før man opdager det selv. Selvom de fleste herhjemme får nok, kan særlige grupper være i risiko.
Træt hår
Håret mister sin fylde, fordi nye hår ikke vokser som normalt, og hårstråene knækker lettere.
Svage negle
Neglene vokser langsommere end før og bliver mere skrøbelige, hvilket gør, at de oftere knækker.
Tør hud
Huden i ansigtet og på kroppen kan blive mat og tør, og det kan ledsages af kløe og ubehag.
Læs også: Ny forskning: Så meget fuldkorn kan gavne hjertet
Utilpashed
Muskler og led kan føles ømme, og kroppen reagerer generelt mere følsomt end normalt.
Nul træningsfremgang
Fysisk præstation falder, og nye træningsvaner giver ikke de fremskridt, som man normalt kunne forvente.
Proteinrige kilder
Animalske produkter som kød, fisk, fjerkræ, æg og mejeriprodukter giver proteiner af høj kvalitet.
Vegetariske muligheder
Sojaprodukter, quinoa, bælgfrugter, nødder og fuldkorn kan dække behovet, men kræver større mængder mad.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, hvis du spiser mandler hver dag
Fordeling i løbet af dagen
Proteiner optages bedst, når de spises fordelt over alle dagens måltider, da kroppen ikke kan udnytte store mængder på én gang.
Dagligt behov
En rask voksen skal have cirka 0,8 til 1 gram protein per kilo kropsvægt om dagen for at dække behovet.
Behov efter 65 år
Når muskelmassen begynder at falde med alderen, anbefales 1,1 til 1,3 gram protein per kilo kropsvægt.
Behov ved styrketræning
Hvis målet er at øge muskelmassen, stiger behovet til mellem 1,4 og 1,6 gram protein per kilo kropsvægt.
Læs også: Dit tandkød kan behandles uden antibiotika: Forsøg peger på to billige alternativer
Kvinder i risiko
Kvinder rammes oftere af proteinmangel, fordi de typisk spiser færre kalorier og flere grøntsager end mænd.
Risiko ved slankekure
Når træning kombineres med lavt kalorieindtag, kan proteinkilder blive fravalgt, og kroppen får for lidt materiale til at opbygge styrke.
Kilder: iForm.dk.
Læs også: Dit spisevindue kan have mere at sige for hjernen end hvad du spiser
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.