Det er næsten umuligt at finde en venindegruppe, hvor p-piller ikke på et eller andet tidspunkt har været et samtaleemne.
For mange er de blevet en fast del af hverdagen – lige så rutinemæssigt som at tage en vitaminpille.
Men midt i alt det praktiske glemmer vi ofte at tale om, hvordan hormoner faktisk kan mærkes i kroppen, også på måder man måske ikke forbinder med prævention.
Når prævention møder psykisk sårbarhed
Et nyt studie fra Københavns Universitet undersøger netop den del: hvordan p-piller kan påvirke mental trivsel på længere sigt.
Læs også: Munkefrugt er fyldt med vigtige næringsstoffer, viser nyt studie
Forskerteamet, ledet af adjunkt Franziska Valder fra Økonomisk Institut og CEBI, peger på, at sammenhængen er særlig tydelig hos kvinder, der har en genetisk disposition for depression.
Ifølge studiet kan adgang til p-piller i teenageårene øge risikoen for psykiske udfordringer senere i livet – ikke som en universel effekt, men som en mulig trigger hos netop de kvinder, der i forvejen er sårbare.
Nye mønstre i store datamængder
Forskerne kombinerede oplysninger om lovgivning, genetiske risikoprofiler og data fra tusindvis af amerikanske kvinder.
Her fandt de, at mental trivsel, uddannelsesniveau og arbejdsdeltagelse kan blive påvirket hos dem, der både har en høj genetisk risiko og tidligt adgang til hormonel prævention.
Læs også: Færre får livmoderhalskræft – her er årsagerne
Det udfordrer den klassiske fortælling om p-piller som et entydigt fremskridt – for selvom de uden tvivl har løftet kvinders muligheder, viser data, at billedet er mere nuanceret, end vi tidligere har antaget.
Behov for mere målrettet rådgivning
Studiet opfordrer derfor ikke til at droppe p-piller, men til at tænke bredere, når der tales prævention: bedre screening, mere viden om hormonfrie alternativer og større opmærksomhed på psykisk sårbarhed i rådgivningen.
Det handler først og fremmest om at give kvinder de bedste forudsætninger for at vælge rigtigt – både for kroppen og for sindet.
Artiklen er baseret på en pressemeddelese fra Ritzau
Læs også: Derfor bliver så mange brasilianere over 100 år
Læs også: Derfor reagerer hjernen så kraftigt på nuttede babyer og dyr