Interessen for blodprøver er vokset de seneste år, ikke mindst fordi teknologien bruges i flere internationale kliniske forsøg.
Det giver forskere mulighed for at følge sygdomsprocesser uden indgribende procedurer.
Ifølge rapportering fra Euronews præsenteres et nyt amerikansk studie i denne sammenhæng som et muligt bidrag til den udvikling.
Studiet, der udføres ved Washington University School of Medicine, undersøger, om fedme kan spille ind på tempoet for de tidligste ændringer forbundet med Alzheimers.
Læs også: Dette er de største kilder til C-vitamin - og det er ikke appelsiner
Forskerne peger på, at netop kombinationen af blodprøver og billeddiagnostik kan give en mere nuanceret tidslinje for sygdomsforløbet.
Dr. Cyrus Raji fortalte til Euronews, at hans hold for første omgang ser en tydelig sammenhæng mellem fedme og stigende blodbaserede Alzheimer markører.
Han bemærkede samtidig, at blodprøverne i dette studie opfangede ændringer tidligere end PET-skanninger normalt gør.
Metoden bag resultaterne
Forskergruppen fulgte 407 deltagere over fem år.
Læs også: Studie afslører, hvordan B-vitaminer kan hænge sammen med Parkinsons forløb
PET skanningerne målte ophobning af amyloid i hjernen, mens blodprøverne registrerede blandt andet pTau217 og NfL, som ofte indgår hos personer med demens.
Ifølge Euronews er der tale om et forholdsvis lille studie, og forskerne understreger, at resultaterne ikke kan stå alene.
Alligevel fremhæver flere specialister, at udviklingen passer ind i en global tendens.
Mindre invasive målemetoder åbner nye muligheder for at vurdere behandlingers effekt, tiden før symptomer viser sig, og hvem der er i størst risiko.
Læs også: Tre helt almindelige tilskud gav uventede resultater i museforsøg om autisme
Hvad forskerne fandt
Ifølge de tal, Euronews gengiver, steg plasma NfL hurtigere hos personer med fedme, og biomarkøren pTau217 viste en markant større stigning sammenlignet med deltagere uden fedme.
Amyloid ophobningen voksede ligeledes i et højere tempo.
Dr. Cyrus Raji bemærkede, at sådanne mønstre på sigt kan hjælpe med at følge sygdommens udvikling mere præcist.
Samtidig indgår fedme allerede som kendt risikofaktor i demensforskningen, og WHO vurderer, at omkring 57 millioner mennesker i verden lever med demens, hvoraf størstedelen har Alzheimers.
Læs også: Eksperter gennemgår fordele og ulemper ved forskellige magnesiumtyper
Læs også: Nye nordiske sundhedsdata viser voksende ulighed og stigende overvægt