I mange år er voksne blevet opfordret til at være fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen for at mindske risikoen for sygdomme.
For mange har det været et klart budskab, men også et krav, der kan virke svært at leve op til i en travl hverdag.
Samtidig har sundhedsmyndighederne anerkendt, at enhver form for bevægelse er bedre end ingen. Ny forskning har derfor sat fokus på de korte og intensive bevægelser.
Råd påvirker vaner
Ifølge Sundhedsstyrelsen bygger de nuværende anbefalinger blandt andet på WHO’s retningslinjer.
Læs også: Har du type 2-diabetes? Din kræftrisiko er steget markant mere end hos andre
Styrelsen har overfor TV 2 oplyst, at anbefalingerne ikke ændres foreløbigt, men at selv korte bevægelsespauser giver sundhedsmæssige gevinster.
Flere forskere peger også på, at høje krav kan virke demotiverende. Hvis målet opleves som uopnåeligt, kan det føre til, at nogle helt opgiver at komme i gang.
Hvad viser forskningen
Et britisk studie offentliggjort i Nature Medicine har undersøgt aktivitetsdata fra cirka 24.000 personer mellem 40 og 69 år.
Studiet viser, at fem til syv minutters intensiv fysisk aktivitet om ugen hænger sammen med lavere risiko for hjerte-kar-sygdomme og tidlig død.
Læs også: Skjult betændelse kan ændre dit hjerte i årevis, før du mærker noget
Professor Jens Bangsbo fra Københavns Universitet understreger, at der er tale om statistiske sammenhænge.
Alligevel finder han resultaterne markante, fordi effekten ses ved meget lidt aktivitet sammenlignet med tidligere anbefalinger.
Pointen til sidst
Resultaterne har fået Jens Bangsbo til at ændre sit syn på, hvor meget motion, der er nødvendigt for at opnå sundhedseffekter.
I den forbindelse vil det være ideelt at indføre mikrotræning, der dækker over korte, intensive bevægelser, som kan passes ind i hverdagen.
Læs også: Mange nyfødte bærer en infektion ingen opdager, og den kan koste dem hørelsen år senere
Ifølge forskningen kan selv små indsatser gøre en forskel, især for dem, der ellers ikke er fysisk aktive.
Kilder: TV 2, Sundhedsstyrelsen, WHO og Nature Medicine.
Læs også: Nyt studie: Hjernen reagerer på hvert eneste åndedrag
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.