Hormonelle udsving gennem menstruationscyklussens faser påvirker appetit, energiforbrug og kroppens udnyttelse af næringsstoffer. Forskningen viser, at behovet for energi og bestemte næringsstoffer varierer i løbet af cyklussen, men at forskellene mellem individer er betydelige. Fleksible koststrategier vurderes derfor som mere hensigtsmæssige end faste regler.
Hormonelle udsving styrer appetit og stofskifte
Ændringer i østrogen og progesteron påvirker både sult, energiforbrug og hvilestofskifte. Disse udsving kan også have betydning for træthed og fysisk præstation.
De fire faser i cyklussen
Menstruationscyklussen består af menstruationsfasen, follikelfasen, ægløsningsfasen og lutealfasen. Hver fase er kendetegnet ved særlige hormonelle niveauer, som påvirker kroppens fysiologi.
Østrogen og progesterons forskellige effekter
Østrogen forbindes med appetitdæmpning og øget kulhydratforbrænding. Progesteron relateres til øget appetit, højere hvilestofskifte og større anvendelse af fedt og protein som energikilder.
Læs også: Sådan udvikler covid-19 sig dag for dag gennem sygdomsforløbet
Energiindtaget varierer gennem cyklussen
Gennemsnitligt er energiindtaget højere i lutealfasen end i follikelfasen, med en forskel på omkring 168 kilokalorier dagligt. Variationerne mellem individer kan dog være markante.
Risiko ved lav energitilgængelighed
Reduceret energiindtag i perioder med lav appetit uden tilpasning af fysisk aktivitet kan påvirke energitilgængeligheden. Dette kan have konsekvenser for menstruationsfunktion og træningstilpasning hos fysisk aktive.
Makro og mikronæringsstoffers betydning
Lavere indtag af protein samt D vitamin, zink, magnesium og calcium ses hyppigere hos personer med menstruationsforstyrrelser. Et højere indtag af raffinerede kulhydrater og tilsat sukker er ligeledes rapporteret i disse grupper.
Sunde fedtstoffer og omega 3
Umættede fedtsyrer og omega 3 fra fisk, nødder, frø og olivenolie understøtter hormonproduktion og antiinflammatoriske processer. Der er observeret moderate forbedringer i menstruationssmerter ved øget indtag.
Læs også: Nyt håb for mennesker med svær synsnedsættelse
Kostfibre og fytoøstrogener
Fytoøstrogener fra soja, hørfrø, bælgfrugter og fuldkorn kan påvirke østrogenreceptorer afhængigt af hormonel kontekst. Kostfibre bidrager samtidig til regulering af østrogen og forbedret insulinfølsomhed.
Anti inflammatorisk kostmønster
Overvægt og insulinresistens forbindes med lavgradig inflammation og reproduktive forstyrrelser. En middelhavsinspireret kost med frugt, grøntsager, fuldkorn, fisk og olivenolie er forbundet med lavere inflammationsmarkører.
Blodsukker og humør
Ændringer i blodsukkerregulering kan påvirke energi, humør og cravings, særligt i den sene lutealfase. Måltider med komplekse kulhydrater kombineret med protein og fedt kan stabilisere blodsukkeret.
Fasebaseret ernæring i praksis
Under menstruation kan jernrige fødevarer og C vitamin støtte jernstatus, mens antiinflammatoriske fødevarer kan lindre smerter. I follikelfasen kan næringsrige kulhydrater og magert protein understøtte metabolisk effektivitet. Omkring ægløsning kan proteinrige og antioxidantrige fødevarer bidrage til cellereparation. I lutealfasen kan balanceret energitilførsel samt magnesium og calcium forbindes med bedre blodsukkerkontrol og færre præmenstruelle symptomer.
Læs også: Rygning påvirker øjets celler og kan fremskynde synstab
Evidens og samlet vurdering
Forskningen dokumenterer mindre, faseafhængige ændringer i appetit, energiindtag og stofskifte, men også betydelig individuel variation. Ernæringsstrategier bør derfor fokusere på tilstrækkelig næringsdækning, antiinflammatoriske kostmønstre og stabil blodsukkerregulering frem for faste fasebaserede regler.
Kilder: News Medical og OUP
Læs også: Sådan kan laks påvirke dit blodtryk