Endnu en aften, hvor søvnen ikke vil komme. Tankerne kører, kroppen er træt, men roen udebliver. Mange oplever, at det ikke handler om at være udmattet nok, men om ikke at kunne koble fra.
Nu får en kendt metode, der ofte forbindes med militæret, igen opmærksomhed for sin påstand om at kunne få folk til at falde i søvn hurtigt.
En metode vender tilbage
Ifølge LADbible har en YouTuber for nylig testet den såkaldte “military sleep method” for at finde ud af, om den faktisk virker.
Metoden har i flere år cirkuleret online og bliver ofte fremhævet som en løsning for dem, der kæmper med søvn.
Læs også: Sådan kan din hjerne blive påvirket, hvis du bruger AI hver dag
Den menes at stamme fra træning udviklet til piloter, som havde behov for at kunne hvile under pressede forhold. Fokus er ikke på at tvinge søvnen frem, men på at skabe de rette betingelser for den.
Søvnforskning peger på, at afslapning spiller en central rolle. Sleep Foundation fremhæver, at mindre fysisk spænding kan gøre det lettere at falde i søvn.
Sådan fungerer den
Metoden handler om gradvist at få kroppen og sindet ned i gear.
Den indebærer typisk:
Læs også: På dette tidspunkt af året topper stressen i Danmark
- At løsne spændinger i ansigt og skuldre
- At sænke vejrtrækningen
- At afspænde kroppen fra top til tå
- At holde tankerne i ro med et simpelt mentalt fokus
Harvard Medical School beskriver lignende teknikker som en del af behandling mod søvnproblemer.
Ikke en mirakelløsning
YouTuberen oplevede ikke øjeblikkelig effekt, men bemærkede forbedringer efter gentagelser. Det stemmer overens med forskning, der viser, at gode søvnvaner ofte kræver tid og konsistens.
Samtidig spiller livsstil en vigtig rolle. Mindre skærmtid og faste rutiner er stadig blandt de mest effektive tiltag.
Metoden er derfor ikke en garanti, men kan være et redskab for dem, der har svært ved at finde ro ved sengetid.
Læs også: MDMA godkendt som medicin mod svær PTSD - kun etandet land i verden siger ja
Kilder: LADbible
Læs også: Disse mentale vaner kan sænke blodtryk og betændelse hos hjertepatienter
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.