Mange kender følelsen af at blive bekymret, når et familiemedlem begynder at glemme små ting i hverdagen.
Alzheimer’s er stadig en af de sygdomme, forskere verden over kæmper hårdest for at forstå, fordi der fortsat mangler effektive behandlinger.
Nu peger et nyt studie fra blandt andet Institute for Bioengineering of Catalonia (IBEC), West China Hospital Sichuan University og forskere i Storbritannien på en mulig ny retning, det skriver Science Daily.
Fokus på hjernens filter
Forskerne undersøgte ikke kun selve nervecellerne, men også blod-hjerne-barrieren, som hjælper hjernen med at holde skadelige stoffer ude og transportere affald væk.
Læs også: Din mors alder da hun fødte dig kan have sat spor i din krop selv uden at ændre dit DNA
I studiet udviklede forskerne særlige nanopartikler, der skulle hjælpe hjernen med at fjerne proteinet amyloid-beta, som forbindes med Alzheimer’s sygdom.
Forsøgene blev udført på genetisk modificerede mus med symptomer, der minder om sygdomsforløbet hos mennesker med Alzheimer’s.
Hurtige resultater
Ifølge forskerne faldt niveauet af amyloid-beta tydeligt kort tid efter behandlingen. Over længere tid viste musene også forbedringer i adfærds- og hukommelsestests sammenlignet med ubehandlede dyr.
Forskerholdet mener, at behandlingen kan have hjulpet med at genoprette dele af hjernens naturlige affaldssystem og forbedre funktionen i blodkarrene omkring hjernen.
Læs også: Anæmisk før hjerteoperationen? En enkelt infusion sparede 44 blodposer per 100 patienter
Stadig tidlig forskning
Forskerne understreger samtidig, at resultater i dyreforsøg ikke nødvendigvis kan overføres direkte til mennesker.
Mange tidligere behandlinger mod Alzheimer’s har vist lovende resultater i mus uden senere at virke i kliniske forsøg.
Studiet bidrager dog til en voksende teori om, at sygdommen også hænger sammen med forandringer i hjernens blodkar og dens evne til at rense affaldsstoffer væk.
Læs også: Disse 6 advarselstegn på slagtilfælde du skal kende - hvert sekund tæller
Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.