Sen aftensmad kobles til flere maveproblemer

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

En stille aften-vane kan vise sig at have større konsekvenser for din mave, end du tror.

Det sker for de fleste. Aftenen falder på, roen sænker sig, og pludselig melder sulten sig igen.

Ikke nødvendigvis fordi kroppen mangler mad, men fordi dagen har været lang, og tankerne stadig kører.

Ny forskning fra Digestive Disease Week 2026, udført af blandt andre Harika Dadigiri fra New York Medical College, peger på, at netop denne vane kan have større konsekvenser end hidtil antaget, det skriver Medical News Today.

Ifølge analyser fra NHANES og American Gut Project spiller både stress og tidspunktet for måltider en afgørende rolle for tarmens sundhed.

Læs også: Eksperter kommer med klar melding: Så sunde er æg for ældre

Når rytmen brydes

Studiet viser, at personer med højt stressniveau, som spiser sent om aftenen, oftere oplever fordøjelsesproblemer.

Kroppen er ganske enkelt ikke indstillet på at arbejde optimalt på det tidspunkt af døgnet.

Den biologiske døgnrytme styrer blandt andet fordøjelse og stofskifte. Når man spiser sent, arbejder kroppen imod sit eget system, hvilket kan forstyrre balancen i tarmens bakterier.

Mere end kalorier

Det handler ikke kun om mængden eller typen af mad. Timing spiller en central rolle, især når stressniveauet samtidig er højt.

Læs også: Eksperter peger på den morgenmad, der kan gøre vægttab lettere

Faktorer der påvirker:

  • Uregelmæssige spisetider
  • Højt stressniveau
  • Dårlig søvn

Disse elementer kan tilsammen skabe ubalance i kroppens interne systemer.

Små ændringer tæller

Eksperter understreger, at en enkelt sen snack ikke er afgørende. Problemet opstår, når det bliver en fast vane. En mere stabil døgnrytme og fokus på ro i hverdagen kan gøre en mærkbar forskel.

Læs også: Mange gør det forkert: Sådan kan vandmelon blive en bakteriefælde

Denne artikel er skrevet og udgivet af Mie D.H, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.

Hvad er et normalt HRV for din alder – og hvad det afslører om dit helbred

Hjerterytme-variationen falder gradvist med alderen og signalerer under et bestemt niveau forhøjet helbredsrisiko.

Én ugentlig træning i 40’erne og 50’erne kan sænke demensrisikoen med 32 procent

Ny amerikansk undersøgelse peger på at enhver form for aktivitet i midtlivet er forbundet med en langsommere kognitiv tilbagegang senere i livet.

Epilepsimedicin taget af far kobles ikke til autisme, ADHD eller fødselsdefekter hos barnet

Nyt studie af over 2,5 millioner børn finder ingen forhøjet risiko fra fædres valproat.

Zone 2-træning og levetid: er den populære metode mere hype end videnskab?

En ny gennemgang finder ikke belæg for at zone 2 er den optimale træning for mitokondrierne.