Et maraton presser kroppen på en lang række områder, fra hjerte og lunger til muskler og energidepoter. Under de 42,2 kilometer gennemgår kroppen flere markante fysiologiske forandringer, det skriver Independent.
Pulsen stiger for at levere mere ilt

Hjertet arbejder hårdere under et maraton for at sende mere ilt og flere næringsstoffer ud til musklerne.
Vejrtrækningen bliver hurtigere

Kroppen øger vejrtrækningen for at få mere ilt ind i lungerne, så musklerne kan fortsætte arbejdet.
Hjertet pumper mere blod rundt

Mængden af blod, der pumpes ud ved hvert hjerteslag, stiger for at imødekomme kroppens behov.
Læs også: Sådan kan det påvirke din krop, hvis du laver burpees hver dag
Dehydrering kan belaste kredsløbet

Nogle løbere oplever en usædvanlig stigning i pulsen undervejs, hvilket kan hænge sammen med dehydrering og varme.
Musklerne arbejder konstant

Særligt lår, lægge og baglår er under pres gennem hele løbet, mens mavemuskler og arme hjælper med stabilitet og fremdrift.
Små muskelskader opstår under belastningen

Den gentagne bevægelse kan skabe mikroskopiske rifter i muskelfibrene.
Muskelømhed kan komme efter målstregen

Disse små skader kan føre til ømme muskler i dagene efter et maraton.
Læs også: Derfor er svømning bedre for hjertet end mange andre motionsformer
Kroppen producerer store mængder varme

En betydelig del af den energi, der dannes under løbet, bliver omdannet til varme.
Sved hjælper med at køle kroppen ned

Når kropstemperaturen stiger, øges blodgennemstrømningen til huden, og svedproduktionen tager til.
Væske og elektrolytter går tabt

Den øgede svedproduktion betyder, at kroppen mister både væske og salte undervejs.
Energiforbruget stiger markant

Kroppen øger forbrændingen for at kunne levere den nødvendige energi gennem hele løbet.
Læs også: Ny forskning: Disse træningsformer kan sænke dit blodtryk
Risikoen for at ramme muren vokser sidst i løbet

Når glykogenlagrene bliver tømt, og energien ikke erstattes tilstrækkeligt, kan træthed og faldende tempo ramme mange løbere sent i maratonet.
Læs også: Derfor lykkes nogle med træning – mens andre stopper igen