Et nyt norsk forsøg viser, at et etårigt træningsforløb kan skære markant i den tid patienter med atrieflimren tilbringer i den forstyrrede hjerterytme.
Træningsgruppen var i atrieflimren 3,9 procent af tiden mod 7,1 procent i kontrolgruppen. Det svarer til en relativ reduktion på 45 procent.
Resultaterne fra NEXAF-forsøget blev præsenteret på ESC Congress 2026 i München den 30. august 2026 og peger på motion som et aktivt behandlingsredskab ved den udbredte hjerterytmeforstyrrelse.
Otte overvågede pas og et år hjemme
De 295 deltagere var i gennemsnit 64 år, og 30 procent var kvinder.
Læs også: Kardiologer har aflivet myten om de 10.000 skridt: Mindre kan også gøre det
Alle havde ikke-permanent atrieflimren og et lavere aktivitetsniveau end det sundhedsmyndighederne anbefaler.
Halvdelen blev ved lodtrækning fordelt til træningsforløbet, mens den anden halvdel fik sædvanlig behandling.
Selve forløbet bestod af otte overvågede pas med højintensiv intervaltræning fordelt over fire til seks uger.
Derefter fortsatte deltagerne på egen hånd resten af året mens forskerne fulgte dem via smartwatch, app og en webplatform.
Læs også: Forskere afslører: Så hurtigt bør du kunne gå op ad trapperne
Alle deltagere fik indopereret en lille hjertemonitor under huden så tiden i atrieflimren kunne måles nøjagtigt.
Færre indlæggelser og bedre kondition
Ud over den lavere sygdomsbyrde havde træningsgruppen 37 procent færre indlæggelser samlet set og 46 procent færre indlæggelser knyttet direkte til atrieflimren.
Kondition og hvilepuls blev også bedre.
Til gengæld var der ingen signifikant forskel i deltagernes egen vurdering af, hvordan atrieflimren påvirkede deres livskvalitet.
Læs også: Nyt studie: Motion påvirker mænds og kvinders lever forskelligt
Motion er stadig underbrugt
Selv om træning står i de europæiske retningslinjer for atrieflimren, får langt fra alle patienter tilbuddet.
Ifølge Bjarne Nes, forsker ved Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim og leder af forsøget, bliver kun cirka én ud af ti egnede patienter henvist til motionsbaseret rehabilitering.
Mange patienter og læger er også usikre på, om høj intensitet kan forværre rytmeforstyrrelsen.
Ifølge forskerne bag NEXAF-forsøget er motion generelt sikker for denne patientgruppe, den tåles godt selv ved høj intensitet, og den forværrer ikke atrieflimren.
Læs også: 10 minutters let jogging kan løfte dit humør og din koncentration
Over 130.000 danskere lever med sygdommen
I Danmark lever mere end 130.000 personer med atrieflimren, og hvert år får over 20.000 stillet diagnosen, ifølge Hjerteforeningen.
Op mod hver tredje dansker kan forvente at udvikle sygdommen i løbet af livet.
Hjerteforeningen anbefaler også for hjertepatienter WHO’s anbefaling på 150 minutters moderat fysisk aktivitet om ugen eller 75 minutter med høj intensitet.
Har du atrieflimren, bør du tale med din læge om et konkret træningsforløb før du selv skruer op for intensiteten.
Læs også: Bare 30 minutters intens motion om ugen kan sænke din risiko for hjertesygdom og demens
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.