Defibrillator kan have reddet Christian Eriksens liv – sådan fungerer den

Dato:

Del denne artikel:

Del denne artikel:

Christian Eriksen kollapsede under Danmarks venskabskamp mod Ukraine og blev efterfølgende kørt til hospitalet til yderligere undersøgelser.

Episoden har igen sat fokus på hjertestop, advarselstegn og den afgørende betydning af defibrillatorer, skriver The Sun.

Christian Eriksen kollapsede under kampen

Foto: Stefan Constantin 22 / Shutterstock.com

Christian Eriksen faldt om midt i Danmarks venskabskamp mod Ukraine efter at have taget sig til brystet.

Han var kortvarigt bevidstløs, inden han kom til sig selv igen.

Læs også: 8 tegn på at din lever er under pres - og hvornår du bør gå til lægen

Holdkammerater og modspillere samlede sig omkring ham

Foto. Stefan Constantin 22 / Shutterstock.com

Spillere fra begge hold dannede en ring omkring Eriksen, mens læger og behandlere hurtigt kom til undsætning på banen.

Blev sendt til hospitalet

Foto: Shutterstock.com

Efter episoden blev Eriksen kørt til hospitalet, hvor han skulle gennemgå yderligere undersøgelser for at klarlægge årsagen til kollapset.

Intern defibrillator menes at have hjulpet

Foto: Shutterstock.com

Det vurderes, at den implanterede hjertestarter, som Eriksen fik indopereret efter sit hjertestop i 2021, spillede en vigtig rolle under hændelsen.

Oplevede hjertestop ved EM i 2021

Foto: Influential Photography / Shutterstock.com

Under EM-kampen mellem Danmark og Finland i 2021 fik Eriksen hjertestop, og hans hjerte stod stille i omkring fem minutter.

Læs også: Sundhedsstyrelsen fremlægger nye anbefalinger om scanninger og røntgenundersøgelser

Hvad en ICD gør

Foto: Shutterstock.com

En ICD er en batteridrevet enhed, der placeres under huden. Den overvåger hjerterytmen og kan afgive elektriske stød, hvis den registrerer farlige rytmeforstyrrelser.

Holdlægen roste enhedens funktion

Foto: Shutterstock.com

Danmarks landsholdslæge Morten Boesen oplyste, at den interne defibrillator reagerede, som den skulle, og at Eriksen selv kunne gå fra banen.

Defibrillatorer kan genoprette hjerterytmen

Foto: Shutterstock.com

En defibrillator analyserer hjertets rytme og kan sende elektriske stød til hjertet for at hjælpe med at genetablere en normal rytme.

Findes mange steder i det offentlige rum

Foto: Shutterstock.com

Defibrillatorer er ikke kun til patienter med hjertesygdomme. De findes også på blandt andet arbejdspladser, skoler, motionscentre og andre offentlige steder.

Læs også: Overraskende fund om Ozempic og Wegovy: Du bevæger dig mindre efter vægttabet

Hurtig indsats er afgørende

Foto: Shutterstock.com

Defibrillatorer virker bedst, når de bruges få minutter efter et hjertestop. Derfor er hurtig handling afgørende.

Kan bruges uden sundhedsfaglig uddannelse

Foto: richardjohnson / Shutterstock.com

Enhederne er udviklet, så personer uden medicinsk baggrund kan anvende dem i nødsituationer ved at følge de indbyggede instruktioner.

Sådan bruges en defibrillator

Foto: Shutterstock.com

Hvis en person er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt, skal der ringes efter hjælp, samtidig med at hjertelungeredning påbegyndes. Herefter tændes defibrillatoren, og dens anvisninger følges.

Fire mulige advarselstegn før hjertestop

Foto: Shutterstock.com

Nogle mennesker oplever symptomer, inden hjertet stopper med at pumpe blod.

Læs også: Din diabetesmedicin kan udløse en kæde af nye, unødvendige recepter

Tegnene kan være ubehag i brystet, åndenød, svaghed samt hjertebanken.

Hjertestop og hjerteanfald er ikke det samme

Blodprop, hjerteanfald
Foto: Shutterstock.com

Ved et hjerteanfald er personen ofte ved bevidsthed og trækker vejret.

Ved hjertestop kollapser personen typisk pludseligt og er bevidstløs samt uden normal vejrtrækning.

Visse hjertesygdomme øger risikoen

Foto: Shutterstock.com

Nogle former for hjertesygdom kan gøre risikoen for pludseligt hjertestop større.

Læs også: Almindelig trafikstøj forbindes med øget risiko for sygdomme i nyt studie

Den hyppigste årsag er en alvorlig rytmeforstyrrelse kaldet ventrikelflimren.

Kilder: The Sun.

Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.

Andre Artikler

8 tegn på at din lever er under pres – og hvornår du bør gå til lægen

Leveren klager sjældent i de tidlige stadier, og flere af advarselstegnene ligner alt muligt andet.

Han drak 13 kopper vand hver dag i en uge: Her er, hvad der skete

Hvad sker der, hvis man begynder at drikke mere vand i hverdagen?En mand besluttede sig for at drikke...

Sundhedsstyrelsen fremlægger nye anbefalinger om scanninger og røntgenundersøgelser

Antallet er vokset markant gennem en årrække, og nu lyder opfordringen fra myndighederne til både læger og patienter.

Spiser du søde sager mere end to gange om ugen? Nyt studie finder 28 procent højere risiko for brystkræft

Forskere kiggede på kvinders is, kager og sukkerholdige morgenmadsprodukter, og én sukkerkilde skilte sig overraskende ud fra flokken.

8 tegn på at din lever er under pres – og hvornår du bør gå til lægen

Leveren klager sjældent i de tidlige stadier, og flere af advarselstegnene ligner alt muligt andet.

Han drak 13 kopper vand hver dag i en uge: Her er, hvad der skete

Hvad sker der, hvis man begynder at drikke mere vand i hverdagen?En mand besluttede sig for at drikke...

Sundhedsstyrelsen fremlægger nye anbefalinger om scanninger og røntgenundersøgelser

Antallet er vokset markant gennem en årrække, og nu lyder opfordringen fra myndighederne til både læger og patienter.