I november 2025 udgav tidsskriftet The Lancet en serie på tre artikler, der samler den samlede forskning i ultraforarbejdede fødevarer, der ofte bliver forkortet UPF.
Forfatterne er 43 internationale eksperter med den brasilianske ernæringsforsker Carlos Monteiro fra University of São Paulo i spidsen. Konklusionen er at høj indtagelse af UPF er forbundet med en lang række kroniske sygdomme.
Det står på skuldrene af en stor gennemgang publiceret i BMJ i februar 2024, hvor forskerne samlede 45 metaanalyser med i alt 9.888.373 deltagere. Her fandt de såkaldt overbevisende evidens (klasse I) for, at højt UPF-forbrug er forbundet med højere risiko for hjertekar-død, type 2-diabetes, angst og almindelige psykiske lidelser.
Hvad tallene faktisk viser
BMJ-gennemgangen fandt frem til, at personer med højt indtag af ultraforarbejdet mad havde en 50 procent højere relativ risiko for at dø af hjertekarsygdom sammenlignet med dem med lavt indtag.
Læs også: Tørre øjne, kløende hud og tunge led: 7 tegn på at du får for lidt omega-3
For type 2-diabetes var risikoen 40 procent højere, og for død af alle årsager 21 procent højere.
Det er relative tal fra observationsstudier, og de kan ikke alene bevise årsagssammenhæng. En opdateret metaanalyse fra marts 2025 baseret på 18 kohortestudier med 1.148.387 deltagere fandt en lidt mere moderat sammenhæng – nemlig 15 procent højere risiko for død af alle årsager ved højt UPF-forbrug, og 10 procent højere risiko for hver 10 procent UPF udgør af den samlede kost.
Hvad er ultraforarbejdet mad egentlig?
Begrebet stammer fra NOVA-klassifikationen, som Carlos Monteiro udviklede i 2009. NOVA deler fødevarer i fire grupper efter forarbejdningsgrad, forklarer Danmarks nationalleksikon Lex.
Gruppe 1 er uforarbejdet eller minimalt forarbejdet mad som frugt, grønt, kød, mælk og fuldkorn. Gruppe 4 er ultraforarbejdet: industrielle formuleringer med tilsætningsstoffer, hvor der ofte indgår teknikker som hydrolyse, hydrogenering og ekstrudering.
Læs også: Ultraforarbejdet mad kan svække din koncentration, selv om du ellers spiser sundt
Fødevarestyrelsen understregede i en pressemeddelelse fra maj 2025 at det ikke er alle industrielt fremstillede produkter, der skal undgås. Rugbrød og visse færdigretter kan være gode kilder til fuldkorn og vitaminer. Det er især de søde og salte produkter, der giver problemer.
Sådan skærer du ned
Fødevarestyrelsens råd til danskerne er ikke til at misforstå. Tjek næringsindholdet, især sukker, salt og mættet fedt, og kig efter Nøglehulsmærket i supermarkedet. Følger man i forvejen De officielle Kostråd, med masser af grøntsager, frugt, fuldkorn, bælgfrugter og fisk, vil ens forbrug af ultraforarbejdet mad automatisk falde.
Har du symptomer på type 2-diabetes eller hjertekarsygdom, eller er du i tvivl om din kost i forhold til en kendt sygdom – så tal med din egen læge før du foretager større kostomlægninger.
Læs også: Sådan kan dagligt hvidløg påvirke dit blodtryk og din risiko for hjertesygdom
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.