Danske hudlæger har fået nye redskaber mod moderat til svær atopisk eksem. Interleukinhæmmere og JAK-hæmmere, henholdsvis biologisk og målrettet medicin uden steroider, viser i opdaterede studier vedvarende effekt i årevis hos patienter der ikke har haft tilstrækkelig hjælp af klassisk behandling.
Medicinrådet godkendte i december 2025 en ny version af behandlingsvejledningen for biologiske og målrettede syntetiske lægemidler til moderat til svær atopisk eksem hos patienter over 12 år. Vejledningen trådte i kraft 1. februar 2026.
Biologiske midler er dog ikke for alle eksempatienter. De fleste klarer sig med daglig fugtighedscreme og milde kortikosteroider. For patienter hvor traditionel behandling ikke virker eller giver for mange bivirkninger, er der nu solide langtidsdata for de nyere præparater.
Fire års effekt i nyt studie
Et opfølgningsstudie over fire år publiceret i Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology i november 2025 fulgte 347 voksne med moderat til svær atopisk eksem behandlet med tralokinumab, en interleukinhæmmer der blokerer signalstoffet IL-13.
Læs også: Søvnapnø er en af de mest oversete årsager til hjertesygdom: kend de 6 tegn
Efter 152 uger opnåede 84,5 procent en forbedring på mindst 75 procent i den kliniske eksem-score (EASI-75). Godt halvdelen havde ingen eller næsten ingen synlige tegn på eksem. Median-scoren for eksem-udbredelse faldt fra 26,7 ved studiets start til 1,4 efter fire år.
Sådan får danske patienter adgang
Ifølge Medicinrådets vejledning er cirka 700 danske patienter årligt kandidater til biologisk eller målrettet syntetisk medicin mod atopisk eksem. Cirka 150 nye patienter starter behandling hvert år.
Adgangen er reserveret til patienter der har afprøvet klassiske systemiske behandlinger som methotrexat, azathioprin, mycophenolatmofetil eller ciclosporin uden tilstrækkelig effekt eller med for mange bivirkninger. Behandlingen foregår på hospitalernes dermatologiske afdelinger.
I Medicinrådets første vejledning fra 2023 blev interleukinhæmmerne dupilumab (Dupixent) og tralokinumab (Adtralza) vurderet som ligeværdige førstevalg. JAK-hæmmerne abrocitinib (Cibinqo), upadacitinib (Rinvoq) og baricitinib (Olumiant) blev ikke placeret som førstevalg på grund af risiko for alvorlige bivirkninger.
Læs også: Ny behandling giver håb til mennesker med slidgigt i knæet
Stafylokokker holder eksemet i gang
Hudlæger har længe vidst at bakterien Staphylococcus aureus spiller en rolle ved atopisk eksem. Sundhed.dk skriver i Patienthåndbogen at “de fleste patienter med atopisk eksem har stafylokokker på huden”.
Forskning fra 2024 og 2025 har uddybet billedet. Hos patienter med aktivt eksem fortrænger S. aureus andre nyttige hudbakterier og forstyrrer hudens barriere. Det er en af de mekanismer som de nye lægemidler indirekte påvirker ved at dæmpe den underliggende betændelse.
Forbehold om pris og bivirkninger
Biologisk behandling er dyr, hvilket er en af årsagerne til at den er forbeholdt patienter der ikke har haft tilstrækkelig effekt af de klassiske systemiske midler.
For JAK-hæmmerne har langtidsdata vist en let øget risiko for helvedesild med omkring 3 til 5 tilfælde per 100 patientår. Denne risiko kan ifølge kilden håndteres med forebyggende vaccination. Alvorligere bivirkninger som blodpropper og hjerte-kar-hændelser optræder sjældent, men er baggrunden for den mere tilbageholdende danske placering af JAK-hæmmerne.
Læs også: Tidlige symptomer i din mund, som kan være tegn på kræft
Har du kronisk eksem der ikke reagerer på de sædvanlige cremer, bør du tale med din læge om henvisning til en dermatologisk hospitalsafdeling. Det er vejen til at få vurderet om du er kandidat til biologisk behandling.
Læs også: Langvarig brug af e-cigaretter kan øge eksponeringen for skadelige kemikalier