Forskere fra Mount Sinai i New York har identificeret en type immuncelle i hjernen der bliver mere aktiv jo længere Alzheimers sygdom skrider frem. Cellerne ser ud til at beskytte hjernevævet ved at fjerne skadeligt materiale, og fundet peger på en ny retning for fremtidens behandlinger. Det fremgår af et studie publiceret i august 2026 i tidsskriftet Nature Genetics.
Cellerne kaldes mikroglia og er hjernens egne immunceller, en slags oprydningshold der overvåger vævet og fjerner beskadigede celler og aflejringer. Hidtil har forskere set på dem med blandede følelser fordi mikroglia både kan dæmpe og forværre inflammation i hjernen.
Den hidtil største kortlægning
Holdet analyserede over 830.000 immunceller fra hjernevæv hos 1.607 donorer og opdelte dem i 13 undertyper fordelt på seks underklasser. Prøverne dækkede hele levetiden og forskellige stadier af Alzheimers, oplyser Icahn School of Medicine ved Mount Sinai.
Blandt de mange undertyper skilte én sig ud. Denne særlige sygdomsassocierede mikroglia-undertype blev mere talrig i takt med at sygdommen skred frem, og cellerne udvidede samtidig deres kapacitet til at rydde skadeligt materiale i hjernen.
Læs også: Herpesvirus som kræftmedicin: En ny behandling mod modermærkekræft er nu godkendt
Tre proteiner styrer forsvaret
Forskerne kortlagde også den molekylære mekanisme bag den beskyttende funktion. Tre proteiner, TREM2, MITF og GPNMB, indgår i et signal-netværk der er nødvendigt for at holde cellerne i den gavnlige tilstand. Både forsøg i menneskeligt væv og i mus viste at netop TREM2-signaleringen er afgørende.
Fundet hjælper også med at forklare hvorfor genetiske varianter i immunrelaterede gener som TREM2 og APOE hæver risikoen for Alzheimers.
“Vores studie giver det klareste billede hidtil af hvordan hjernens immunceller tilpasser sig under aldring og Alzheimers sygdom. Ved at identificere de specifikke immunceller der ser ud til at beskytte hjernen, og de molekylære signaler de bygger på, har vi afdækket potentielle nye mål for behandlinger der sigter mod at bremse Alzheimers sygdom,” siger hovedforsker Donghoon Lee fra Icahn School of Medicine ved Mount Sinai i en pressemeddelelse.
Grundforskning, ikke en behandling endnu
Studiet er grundforskning der peger på konkrete molekylære mål, ikke et lægemiddel patienter kan få. Forskerholdet ser resultatet som en vejviser til fremtidige behandlinger der styrker hjernens naturlige forsvar frem for udelukkende at gå efter amyloide aflejringer, som hidtidige medicinske strategier har fokuseret på.
Læs også: Salmonella i æg og ægprodukter er fortsat EU's hyppigste årsag til madforgiftning
I Danmark lever omkring 103.000 mennesker over 65 år med en demenssygdom ifølge Nationalt Videnscenter for Demens, og Alzheimers er den mest udbredte form med omkring 25.000 diagnosticerede og cirka 3.400 nye diagnoser om året. Med et støt stigende antal ældre er grundforskning som denne vigtig for at forstå sygdommen fra bunden.
Personer der bemærker begyndende tegn på hukommelsestab eller markante ændringer i hverdagsevner bør altid tale med egen læge om en vurdering.
Læs også: Hjertelæge advarer: Mange mænd overser disse faresignaler