Et internationalt forskerhold har samlet evidensen for 116 forskellige behandlinger mod bipolar lidelse i én åben, løbende opdateret database. Værktøjet er beskrevet i en ny gennemgang i The BMJ og skal gøre det lettere for patienter og psykiatere at træffe beslutninger sammen.
Bag arbejdet står blandt andre forskere fra The Ottawa Hospital i Canada, University of Barcelona og University of Southampton. De har gennemgået 77 metaanalyser der dækker behandlinger på tværs af aldersgrupper og forskellige stemningsfaser af sygdommen.
Selve databasen findes på ebibd-database.org og er gratis at bruge. Den er svær at overvurdere som ressource: på verdensplan lever omkring 39,5 millioner mennesker med bipolar lidelse, og under halvdelen finder frem til en behandling der virker godt for dem.
Hvorfor forskerne bygger et levende værktøj
Feltet flytter sig hurtigt. Nye studier, nye præparater og nye kombinationer kommer til hele tiden, og selv specialister har svært ved at holde overblikket.
Læs også: Dine ben kan varsle hjertesygdom op til ti år før diagnosen
“Forskningen i behandling af bipolar lidelse bevæger sig så hurtigt at det er nærmest umuligt at følge med,” siger Marco Solmi, læge og forsker ved The Ottawa Hospital, i pressemeddelelsen om studiet.
Derfor er databasen bygget som et såkaldt levende oversigtsstudie. Når der kommer nye metaanalyser af en bestemt behandling, opdateres siden løbende så evidensen aldrig er flere år gammel. Fundene er allerede brugt til at opdatere de kliniske retningslinjer fra CANMAT og ISBD, to af de tungeste internationale organer på området.
Sådan ser behandlingsbilledet ud
Bipolar lidelse rammer bredt. I Danmark har omkring 60.000 mennesker sygdommen ifølge Sundhed.dk, men kun cirka 30.000 har fået en egentlig diagnose. Sygdommen debuterer typisk i 18-29-årsalderen og rammer kvinder og mænd lige hyppigt.
Behandlingen deles i grove træk op i tre spor. Stemningsstabiliserende medicin med lithium som den mest brugte er ifølge Sundhed.dk hovedbehandlingen og virker på både maniske og depressive faser samt som vedligeholdelse.
Antipsykotisk medicin bruges typisk ved mani og i visse depressive faser. Psykoterapi, særligt gruppe-psykoedukation, indgår som en vigtig del af det lange forløb. Det er netop i afvejningen mellem disse spor, det nye værktøj skal gøre en forskel: hvilken kombination giver mest lindring med færrest bivirkninger for netop denne patient?
Fælles beslutninger, ikke ordrer
Databasen er bygget med et præferenceværktøj der lader lægen og patienten sammen vægte hvad der er vigtigst: effekt på mani, effekt på depression, søvn, vægt, kognition, langtidsbivirkninger.
“Ved hjælp af platformen og dens præferenceværktøj kan læge og patient sammen beslutte hvilken behandling de skal overveje næste gang,” siger Michele De Prisco fra Hospital Clínic de Barcelona.
Kollegaen Jess Fiedorowicz fra The Ottawa Hospital peger på at netop den fælles beslutning kan flytte noget for de mange der i dag ikke finder den rette hjælp. “Et værktøj der inddrager patientens præferencer og fremmer fælles beslutninger kan hjælpe med at finde behandlinger der passer bedre,” siger han.
Læs også: Nye meldinger om mulig pest i Rusland får WHO til at reagere
Hvad kan man selv bruge det til?
For patienter og pårørende er ressourcen først og fremmest et fælles sprog. I stedet for at møde op med en googlet artikel af tvivlsom kvalitet kan man læse på den samme opdaterede evidens som ens psykiater arbejder ud fra, og komme forberedt til samtalen.
Det ændrer ikke ved at behandling af bipolar lidelse hører hjemme hos en specialist. Man skal aldrig ændre dosis eller stoppe medicin på egen hånd, og oplever man forværring, nye bivirkninger eller tegn på tilbagefald, er første skridt at kontakte sin læge eller behandler. Men det åbner en dør som længe har været lukket for de fleste uden en medicinsk uddannelse.
Læs også: Denne type brystvæv er forbundet med højere risiko for brystkræft
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.