Mammografi bruges til at opdage brystkræft på et tidligt tidspunkt, men screening kan også føre til overdiagnostik.
Det betyder, at en kræftknude bliver fundet, selv om den vokser så langsomt, at den aldrig ville have givet symptomer eller gjort kvinden syg.
Ifølge forskning.no og Dagens.no har tidligere undersøgelser givet meget forskellige bud på, hvor ofte det sker.
En ny international undersøgelse publiceret i medRxiv med dansk ledelse peger dog på, at overdiagnostik kan være mindre udbredt end nogle tidligere beregninger har vist.
Læs også: Ældre fik høreapparat: To år senere viste hjernen markant forskel
Mere personlig kontrol
Forskere undersøger samtidig, om screening i fremtiden i højere grad kan tilpasses den enkelte kvindes risiko.
I studiet Personalised Mammography Screening undersøges det blandt andet, om forskellige risikofaktorer kan bruges til at bestemme, hvor ofte kvinder bør undersøges.
Tanken er, at kvinder med højere risiko kan blive undersøgt oftere, mens kvinder med lavere risiko kan have længere mellem undersøgelserne. En af de faktorer, forskerne ser på, er brystvævets tæthed.
Vævet har betydning
Det er ikke størrelsen på brysterne, der er afgørende. Ifølge Kreftforeningen kan høj tæthed i brystvævet øge risikoen for brystkræft.
Læs også: Nye salmonella-tilfælde blandt danske skolebørn: Myndighederne jagter én fælles leverandør
Forskning.no har tidligere omtalt forskning, som viste, at kvinder med meget tæt kirtelvæv har en højere risiko end kvinder med mere fedtholdigt brystvæv.
Brysttætheden kan ikke ses eller mærkes, men vurderes på mammografibilleder.
Tæt væv kan samtidig gøre kræftknuder vanskeligere at opdage, fordi både tæt brystvæv og kræft kan fremstå lyst på billederne.
Læs også: Kræftpatienter bruger hundredtusinder på udokumenterede behandlinger, og klinikker lever af det
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.