Insulinresistens er en tilstand hvor kroppens celler reagerer dårligere på hormonet insulin. Bugspytkirtlen skruer op for produktionen for at holde blodsukkeret nede, og et stykke tid kompenserer kroppen fint.
Men når reserven svigter, glider blodsukkeret op. Ifølge et opslag hos NIH’s National Library of Medicine kan insulinresistens gå forud for type 2-diabetes i mange år.
Tilstanden er udbredt. I Danmark har en betydelig andel af voksne forstadier til type 2-diabetes ifølge Sundhed.dk.
Det gode ved insulinresistens er at tilstanden ofte kan vendes. Her er otte tegn du bør kende og de to livsstilsændringer der er bedst dokumenteret.
Læs også: Denne type fødevare kan gøre antibiotika hårdere for din tarm
8 tegn du bør kende
1. En voksende talje. Fedt omkring maveregionen, særligt det viscerale fedt der sidder rundt om organerne, er tæt forbundet med nedsat insulinfølsomhed.
2. Mørke, fløjlsagtige hudpletter. De sidder oftest i nakken, armhulerne eller lyskerne og kaldes acanthosis nigricans. Ifølge et studie via NIH’s PubMed Central dannes pletterne fordi høje insulinniveauer stimulerer væksten af hudceller.
3. Hud-tags. De små, bløde hudvækster på hals, i armhuler og under brysterne optræder hyppigere hos personer med insulinresistens.
4. Vedvarende træthed. Når cellerne ikke får blodsukkeret ind i tilstrækkelig mængde, mangler kroppen brændstof, særligt efter kulhydratrige måltider.
Læs også: Ny coronavariant spreder sig: Her er 14 symptomer, du skal kende
5. Konstant sult. Selv efter et måltid kan trangen til mad vende hurtigt tilbage når insulin ikke fungerer optimalt.
6. Hyppig tørst og vandladning. Klassiske tegn på at blodsukkeret er begyndt at stige.
7. Uklart syn og gentagne infektioner. Sløret syn og hyppige gærinfektioner er blandt de symptomer der dukker op når blodsukkeret bliver forhøjet.
8. Forhøjede triglycerider. Blodfedtstoffer på 150 mg/dL eller derover er et af de biokemiske kriterier for metabolisk syndrom der er tæt knyttet til insulinresistens.
Læs også: WNBA-spiller fik konstateret aggressiv hjernetumor og døde knap et år senere som 54-årig
De to livsstilsændringer der virker
Selv beskedne ændringer kan flytte meget. Det store Diabetes Prevention Program i USA satte to konkrete mål for deltagerne. Målene var mindst 7 procent vægttab og mindst 150 minutters fysisk aktivitet om ugen.
Efter knap tre år havde deltagerne 58 procent lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes end kontrolgruppen der ikke fik en livsstilsindsats.
Vægttabet er en central faktor. Den amerikanske sundhedsmyndighed NIDDK anbefaler et vægttab på 5 til 7 procent af udgangsvægten for at forebygge eller udskyde type 2-diabetes. For en person på 90 kilo svarer det til 4,5-6,3 kilo.
Motion er den anden søjle. NIDDK oversætter målet til mindst 30 minutters fysisk aktivitet fem dage om ugen. Aerob motion som rask gang, cykling eller svømning forbedrer insulinfølsomheden i musklerne direkte.
Læs også: Forskere opdager skjult afløbssystem bag øjet: Kan åbne for ny behandling af grøn stær
Kosten spiller også ind. Højt forarbejdede fødevarer med mange raffinerede kulhydrater og mættet fedt hører til risikofaktorerne, mens ekstra fiber fra grøntsager, bønner og fuldkorn er blandt de justeringer sundhedsmyndighederne peger på.
Hvornår bør du bede om en blodprøve?
Insulinresistens giver sjældent tydelige symptomer før blodsukkeret er begyndt at stige. Har du flere af tegnene ovenfor, kendt familiehistorie med type 2-diabetes, overvægt omkring taljen eller forhøjet blodtryk, er det værd at bede egen læge om en HbA1c-prøve.
Testen viser dit gennemsnitlige blodsukker over de seneste omkring tre måneder og er standardmålingen for at afklare om du bevæger dig mod diabetes. Insulinresistens er en af de tilstande hvor tidlig indsats kan gøre den afgørende forskel.
Læs også: Viola Davis ramt af helvedesild to gange "Følte hun skulle igennem smerterne på egen hånd"
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.