Et randomiseret forsøg fra University of California San Diego og Universitätsklinikum Freiburg har undersøgt hvad der sker i kroppens DNA-methylering, når raske voksne skifter til vegansk kost i én måned. Forsøget omfattede 48 deltagere fordelt i to grupper og blev offentliggjort i det fagfællebedømte tidsskrift MedComm den 3. august 2026.
Forskerne fandt små forskydninger i det, der kaldes epigenetiske aldersklokker. Det er biomarkører der estimerer en persons biologiske alder ud fra kemiske mærker på DNA’et, uafhængigt af de kalenderår personen har levet. Klokkerne fungerer som et slags molekylært øjebliksbillede af kroppens sundhedstilstand.
Deltagerne spiste først den samme standardkost i én uge og blev derefter tilfældigt fordelt til enten en vegansk eller kødrig kost i fire uger. Begge kostformer indeholdt cirka 1.800-2.000 kalorier om dagen, skriver Medical Xpress. Forskerholdet analyserede over 800.000 methyleringssteder i deltagernes arvemasse.
To ud af tre aldersklokker pegede nedad
Resultaterne var blandede. På den såkaldte PhenoAge-klokke, der indregner ni kliniske biomarkører, faldt den estimerede biologiske alder med cirka 1,7 år i vegan-gruppen, mens den steg med 0,56 år i kødgruppen. GrimAge-klokken, der er trænet til at forudsige dødelighed, faldt med 0,54 år i vegan-gruppen, men forskellen mellem grupperne nåede ikke statistisk signifikans.
Læs også: Plantemad kan give dig 350 færre kalorier om dagen, uden at du tæller noget som helst
Den tredje klokke, kaldet Blood&Skin, som primært måler kronologisk alder, gik den modsatte vej og steg med 0,61 år hos vegan-deltagerne. Det fremgår af studiet publiceret i MedComm. Med andre ord pegede to sundhedsrelaterede klokker i retning af lavere biologisk alder, mens den kronologiske klokke ikke gjorde.
Signaler om lavere inflammation
Ud over aldersklokkerne så forskerne på immunmarkører. Vegan-gruppens methyleringsmønster forudsagde færre neutrofiler, en type hvide blodlegemer der driver inflammation, og flere CD4 T-celler som regulerer immunforsvaret. De forudsagte tal stemte med faktiske blodmålinger fra det oprindelige forsøg.
“Vores gener er ikke vores skæbne. Det bemærkelsesværdige fund er ikke blot at én kost slog en anden,” siger Jerome Mertens, lektor i neurovidenskab ved UC San Diego School of Medicine og medseniorforfatter, i universitetets pressemeddelelse.
Førsteforfatter Lukas Karbacher fra UC San Diego fremhæver at ændringerne blev bekræftet på tværs af metoder. “Den overensstemmelse fortalte os at vi ikke bare så ændringer på en computerskærm. Vi målte reelle og meningsfulde biologiske forandringer,” siger han i samme pressemeddelelse.
Læs også: Eksperter advarer om den skjulte saltkilde i hverdagen
Et lille forsøg, ikke det sidste ord
Der er flere væsentlige forbehold. Forsøget rummede kun 48 deltagere og løb over fire uger, og de observerede methyleringsændringer var beskedne og spredt ud over hundredtusindvis af steder i arvemassen. Den veganske kost var heller ikke optimeret ernæringsmæssigt. Deltagerne måtte gerne spise forarbejdede veganske snacks som müslibarer for at ramme kalorimålet, oplyser StudyFinds.
Forskerne understreger selv at større og længere studier er nødvendige, før man kan sige om de molekylære skift oversætter til færre sygdomme på sigt. En længere opfølgning er ifølge pressemeddelelsen allerede på vej.
“Vores studie føjer sig til den voksende evidens for at ernæring kan forme biologien på molekylært niveau,” siger medseniorforfatter Maximilian Storz fra Universitätsklinikum Freiburg, ifølge SciTechDaily.
Resultaterne skal derfor ses som et tidligt, spændende signal og ikke som et endeligt bevis for at én måneds plantekost gør dig biologisk yngre.
Læs også: Sådan påvirker bananens modenhed dit blodsukker
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, når du drikker mere vand
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.