Store udsving i den ugentlige arbejdstid er forbundet med tydeligt dårligere selvvurderet helbred hos mænd og med højere risiko for at forlade arbejdsmarkedet hos kvinder.
Det viser et nyt studie fra University of Illinois Urbana-Champaign, offentliggjort i august 2026 i det fagfællebedømte tidsskrift SSM: Population Health.
Forskerne fulgte 61.006 amerikanske arbejdere i alderen 18-64 år via Current Population Survey, en månedlig husstandsundersøgelse fra det amerikanske statistikkontor. Deltagernes selvvurderede helbred og deres arbejdstid måned for måned blev fulgt over 16 måneder i to perioder der dækker 2016-2018 og 2020-2024.
Det er de proportionelle skift, ikke antallet af timer
Analysen peger entydigt på at det ikke er den samlede arbejdsbyrde der slider. Det er uforudsigeligheden.
Læs også: Sådan kan græskarkerner hjælpe dig til at sove bedre om natten
“Det er ganske højt og tydeligt, at det ikke handler om det absolutte antal arbejdstimer,” siger professor Tim Liao i pressemeddelelsen fra University of Illinois. “Stabile timer på enten 40 eller 25 om ugen gør ingen forskel i volatilitetsindekset, og det gør det absolutte antal timers ændring heller ikke. Problemet er snarere det proportionelle skift, den ene uge op, den næste uge ned.”
Studiets metode illustrerer det med et eksempel. En ansat der går fra 20 timer til 60 timer til 60 timer til 20 timer over fire måneder, tæller som højt volatil. En anden der ligger konstant på 40 timer, tæller som stabil. Samme timeantal i gennemsnit, meget forskellig belastning.
Mænd bliver på jobbet, kvinder trækker sig
Blandt de kontinuerligt beskæftigede mænd steg den forudsagte sandsynlighed for helbredsforværring fra 28 procent hos dem med stabile timer til 38 procent hos dem med de kraftigste udsving, beskriver news-medical.net. Samtidig faldt sandsynligheden for uændret helbred fra 46 til 38 procent. Effekten var stærkest hos mænd med i forvejen mange ugentlige timer.
For kvinder viste analysen af de kontinuerligt beskæftigede først ingen klar sammenhæng. Billedet ændrede sig da forskerne udvidede modellen med 6.069 personer der havde reduceret arbejdstiden, suspenderet arbejdet eller forladt arbejdsmarkedet af helbredsårsager. Ifølge Euronews Health steg andelen af kvinder med helbredsrelaterede arbejdsbegrænsninger fra 2,5 procent til næsten 8 procent i takt med at volatiliteten voksede.
Læs også: Lys i soveværelset om natten kan skade dit hjerte
Med andre ord bliver mænd oftere på jobbet og bærer belastningen som forværret helbred, mens kvinder i højere grad trækker sig fra arbejdsmarkedet når vagtplanen bliver for uforudsigelig.
“Ustabilitet i arbejdstiden er ikke blot en planlægningsmæssig ulejlighed, men en kønsbestemt sundhedsrisiko på befolkningsniveau,” siger ph.d.-studerende Sinyee Qianyi Lu, hovedforfatter til studiet.
Hvad det betyder for vagtarbejdere
Fundene er baseret på et observationsstudie og kan ikke i sig selv bevise at uforudsigelige vagter forårsager dårligere helbred. Men mønsteret er tydeligt nok til at forfatterne opfordrer til at se på jobkvalitet bredere end løn og timetal.
“Jobkvalitet betyder noget og handler ikke kun om løn, ydelser eller det samlede antal timer, men også om vagtplanens stabilitet,” siger Lu.
Læs også: Magnesium mod søvnproblemer: hvad kliniske forsøg faktisk viser om tilskuddet
For den enkelte handler det især om at søge dialog med arbejdsgiver om mere forudsigelige planer hvor det er muligt, og for arbejdsgivere om at anerkende at vilde uge-til-uge-skift ikke bare er en logistisk detalje men noget der sætter aftryk på både helbred og fastholdelse.
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.