Du sover trygt, og pludselig knuger læggen sig sammen i en hård knude. Smerten kan vare fra sekunder til flere minutter og lade musklen være øm næste dag. For de fleste danskere er årsagen så banal som en lang dag på benene eller for lidt væske. Men i sjældnere tilfælde peger natlige benkramper på noget der kræver behandling.
Cirka halvdelen af alle voksne oplever lægkramper, og omkring hver femte af dem er så plaget at de opsøger lægen, oplyser Sundhed.dk i Patienthåndbogen. Kvinder rammes lidt oftere end mænd, og hyppigheden stiger markant med alderen. Cleveland Clinic anslår at omkring 33 procent af mennesker over 60 år får en krampe mindst hver anden måned.
De 7 mest almindelige årsager
1. Muskeltræthed og overbelastning. Lange perioder i samme stilling, hård træning eller stående arbejde på hårde gulve belaster musklerne og øger risikoen for kramper om natten, beskriver Cleveland Clinic.
2. Dehydrering. For lidt væske i løbet af dagen er en af de hyppigste udløsere. WebMD nævner utilstrækkelig hydrering som en central risikofaktor sammen med langvarigt stillesiddende arbejde.
Læs også: Immunforsvaret husker angrebet: Derfor vender gigten stærkere tilbage efter kræft-immunterapi
3. Mangel på magnesium, kalium eller calcium. Ubalancer i kroppens salte kan forstyrre musklernes normale sammentrækning. Sundhed.dk peger dog på at årsagen til lægkramper i mange tilfælde er ukendt.
4. Bivirkning af medicin. Både statiner (kolesterolsænkende) og diuretika (vanddrivende) står på listen over lægemidler der kan udløse kramper. Også visse antidepressiva, sovemidler og smertestillende er kendte trigger-stoffer, ifølge WebMD.
5. Nervekompression i rygsøjlen. Spinalstenose – en forsnævring af rygmarvskanalen i lænden – kan give kramper der bider fat om natten når man ligger ned.
6. Diabetes og nerveskader. Diabetisk neuropati kan give både smerter og kramper i benene. Sundhed.dk nævner både type 1- og type 2-diabetes blandt de tilstande der øger risikoen.
Læs også: Utæt hjerteklap hos ældre: Ny behandling mere end fordoblede overlevelseschancen
7. Nedsat blodcirkulation. Perifer arteriesygdom, åreforkalkning og kronisk venøs insufficiens kan give tilbagevendende natlige kramper. Det er den kategori der oftest kræver videre udredning hos lægen.
Hvad viser forskningen om magnesiumtilskud?
Magnesium sælges bredt som løsningen mod natlige benkramper, men evidensen er stadig omdiskuteret. Et randomiseret, dobbeltblindt og placebokontrolleret forsøg med 175 deltagere over 60 dage, publiceret i Nutrition Journal i oktober 2021, fandt at 226 mg magnesiumoxid-monohydrat dagligt gav færre og kortere kramper end placebo. Tidligere oversigtsstudier har omvendt konkluderet at magnesium næppe hjælper personer uden dokumenteret mangel. Eksperter advarer også mod ukritisk brug af magnesiumtilskud fordi høje doser kan give bivirkninger.
Hvornår skal du søge læge?
Kontakt din læge hvis kramperne kommer ofte og forstyrrer nattesøvnen, hvis de rammer flere steder på kroppen samtidig, eller hvis de følges af hævelse, følelsesløshed eller hudforandringer. Har du en enkeltstående krampe der varer mere end 10 minutter og er ubærligt smertefuld, bør du søge akut hjælp. Er du i behandling med statiner eller vanddrivende medicin og oplever nye kramper, så tag det op med din læge – dosis eller præparat kan eventuelt justeres.
5 råd der kan forebygge natlige kramper
- Stræk læg- og fodmuskler let inden sengetid
- Drik vand jævnt hen over dagen, og hold igen med alkohol og koffein
- Bevæg benene dagligt – en kort gåtur før sengetid kan hjælpe
- Brug sko med god støtte, hvis du står meget op
- Prøv en løs dyne og et lille hævet fodende, så anklerne ikke låser i en spids stilling
Læs også: For hvert ekstra glas alkohol om dagen stiger risikoen for bugspytkirtelkræft med 4 procent
Denne artikel er skrevet og udgivet af Jesper Bengtson, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.