Interessen for at faste er vokset markant i de seneste år.
Forskere mangler dog viden om, hvordan lange pauser mellem måltiderne påvirker helbredet hos ældre mennesker, ifølge Forskning.se.
Et nyt studie fra Karolinska Institutet i Sverige publiceret i Journal of Internal Medicine kaster nu lys over netop denne problemstilling.
Undersøgelsen viser, at lange pauser mellem måltider kan være forbundet med en hurtigere udvikling af kroniske sygdomme.
Læs også: Nyt studie: To enkle strategier bremser vægthop efter Ozempic-stop
Sammenhængen er ifølge forskerne allertydeligst blandt personer, som har rundet 78 år.
Årtiers forskning
Forskerholdet har analyseret store mængder data fra en national svensk undersøgelse om aldring.
Undersøgelsen omfatter knap 3000 deltagere med en alder på mindst 60 år.
Deltagernes helbred blev fulgt systematisk gennem en lang periode på op til 15 år.
Læs også: Primal-diæten trender på TikTok: Dette lurer i den rå mælk og det rå kød
Forskere beregnede tiden mellem måltiderne ud fra deltagernes egne oplysninger om deres daglige spisevaner.
Flere sygdomme i spil
Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng hos personer med en daglig pause på 14 til 24 timer uden mad.
Denne gruppe oplevede en hurtigere udvikling af sygdomme sammenlignet med deltagere med et fastevindue på under 12 timer.
Mønsteret gælder for det samlede antal kroniske lidelser samt for hjerte-kar-sygdomme og neuropsykiatriske sygdomme.
Læs også: Toårigt forsøg testede light-sodavand vs. vand: Her er, hvad det gjorde ved vægten
Forskningen kan dog endnu ikke fastslå, at selve spisemønsteret er den direkte årsag til den hurtigere sygdomsudvikling.
Forskerne påpeger, at de nye resultater adskiller sig fra tidligere studier af faste hos meget yngre personer.
Læs også: Sådan kan det påvirke dit blodtryk, når du drikker sodavand
Denne artikel er skrevet og udgivet af Ida-Marie Palm Varbæk, som kan have anvendt AI i udarbejdelsen.